Kampagnefilm: ”Jeg vil have min bedste ven tilbage”

14-01-2019 10:23

Siden 2010 er der rapporteret om mere end 2000 hesterelaterede ulykker på vejene i England. Heraf har 230 heste og 39 ryttere mistet livet. Det er alt for mange, så derfor har universitetsstuderende Holly Woollock lavet en stærk kampagnefilm, der skal sætte fokus på problemet 

Copyright Ridehesten.com
For mange ryttere og heste har mistet livet i trafikken. Ny kampagnefilm skal være med til at sætte fokus på problemet.

Som et led i sin universitetsuddannelse skulle engelske Holly Woollock producere en kortfilm om et valgfrit emne. Den hesteinteresserede Holly Woollock valgte emnet trafiksikkerhed for heste og ryttere, og resultater er ikke til at komme uden om. Den rørende og stærke kortfilm om en lille dreng, som mister sin bedste ponyven i et trafikuheld, er i skrivende stund delt 14.000 gange.

Sæt farten ned
Budskabet i filmen er, at det er vigtigt at billister sætter farten ned, når de skal passere en hest og rytter ude på vejene:

”Hvorfor satte de ikke farten ned? Hvorfor ignorerede de os? Det er kun hest, siger de, men det er dårlig undskyldning for at tage deres liv. Og hvad med mit liv, så de ikke mig? Og hvad skulle min familie gøre, hvis jeg ikke havde klaret den,” spørger den lille dreng i filmen retorisk, og minder med sine spørgsmål alle billister om at lette foden fra speederen.

Kortfilmen, som blev uploadet natten til juleaften, kan ses på Facebook eller herunder

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner