Kasper suveræn på Vilhelmsborg

10-12-2011 15:04

Signe Wiese

De første finaleklasser er i dag blevet afviklet til Danish Christmas Show på Vilhelmsborg, og den danske ungryttermester, Kasper H. Hansen, viste suveræn stil i Silver Tour Speed Finalen

82 ekvipager var til start Silver Tour Speed Finalen og der blev kæmpet om placeringerne. Klassen blev afviklet som en gruppespringning og 12 ekvipager kom med i omspringningen. Tempospecialisten Tina Lund havde to heste med i omspringningen og leverede en lynhurtig tid på Chubon Ravnes-Have, der kom igennem banen på 35.06 sekunder. Og Rikke Andersen / La Isla Lavida og Sophie Asmussen / Solhøjs Lantina var lynhurrtige, og red omspringningsbanen på under 36 sekunder. Men ingen af dem kunne hamle op med omspringningens sidste rytter, den forsvarende danske mester for ungryttere, Kasper H. Hansen, der på Eskado-Star leverede en runde i tiden 32.84 sekunder og blev dermed vinder af klassen. Også i Bronze Tour blev finalen afviklet i dag. Her sejrede Freja Johansen og Elenya Ds foran Daniel Cassøe Jakobsen på Raider Holmen og Michelle S. Hansen og Telrite på 3. pladsen. Se resultater via link til højre.

Billeder fra Christmas Show kan ses på Ridehestens stand i hallen på Vilhemsborg og her på siden i løbet af næste uge.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen