Kat. I-ekvipagerne har gjort rent bord

29-06-2014 15:44

De danske kat. I-ekvipager i springning kunne ingen kommen uden om ved NM i Norge. Ikke blot vandt de holdguld, men har i det individuelle mesterskab i dag søndag taget guld, sølv og bronze

Copyright Ridehesten.com
Mathilde Christine Toyberg og Westside Ranger.

De danske kat. I-ekvipager er bare ikke til at komme udenom ved NM i springning i Drammen i Norge. Fredag sikrede landsholdet sig guld, og i det individuelle mesterskab søndag tog Mathilde Christine Toyberg guld, Helena Skare Viller fik sølv, og Cecilie Nathalie Schack Lord tog sig af bronzen.

Det individuelle nordiske mesterskab for kat. I-ponyer blev afgjort ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. afdeling, hvor 2. afdeling blev sprunget på en 1,25 m høj bane søndag.

Efter begge runder stod det klart, at Mathilde Christine Toyberg på Westside Ranger, Helena Skare Viller på Cragghouse Griff og Cecilie Nathalie Schack Lord på Kaiser Cash alle var fejlfri og derfor skulle i omspringning om medaljerne. Her var Mathilde og Westside Ranger igen fejlfri, og da de to andre begge fik 4 fejl, kunne Mathilde lade sig hylde som nordisk mester. Helena og Cragghouse Griff klarede omspringningen i hurtigste tid, og dermed kunne de modtage sølvet, mens Cecilie og Kaiser Cash fik sølv.

Clara Hallundbæk på Saorsie blev nr. 6, mens Freja Sidal Mortensen og Klooster’s Showmann II blev nr. 8, og Christine Thirup Christensen på Grantorino blev nr. 12.

NM CSIO-U25YJPCh 2014

Kilde: DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen