Katrine With har solgt Hjorths Rapsody In Blue

25-09-2021 15:03

Annika Knudsen Lorentsen

Den danske U25-rytter Kathrine With Petersen har annonceret, at hun har solgt sin EM-hest Hjorths Rapsody In Blue, som fremover kommer til at gå med ungrytter Laura Jarlkvist Rasmussen. Kathrine fortæller, at hun er glad for salget og at hun mener, at timingen er god

Copyright Ridehesten.com
Katrine Vith Petersen og Hjorths Rapsody In Blue ved EM i Hagen 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kathrine With Petersen og Hjorths Rapsody In Blue e. Blue Hors Don Romantic/Rosario (opdr. Stutteri Hjorth v/Jørgen Pedersen) har netop redet U25 EM i Hagen, hvor de endte som nr. 31. 

Ekvipagen har desuden flere flotte resultater bag sig nationalt, hvor de i år blev nr. 7 ved DM for U25-ryttere. Den 8-årige vallak har været hos Kathrine siden han var helt ung og ekvipagen har blandt andet deltaget i Dansk Ride Forbunds championater både for 4-, 5- og 6-års heste. 

– Jeg købte ham da han var 4 år og har jo selv uddannet ham. Da jeg købte ham, var det faktisk slet ikke planen, at jeg skulle have ham så længe, for han var købt som en hest, jeg kunne uddanne lidt og så tjene nogle penge på, forklarer Kathrine og fortsætter: 

– Det rigtige tidspunkt har bare aldrig rigtig været der, for han er jævnt blevet bedre hele tiden, og der har ikke været et tidspunkt, hvor jeg har tænkt, nu skal det være. For et lille årstid siden begyndte jeg at lege lidt med tanken. Vi var begyndt at øve piaffe og passage og han har virkelig været lærenem hele tiden. 

Copyright Ridehesten.com
Katrine Vith Petersen og Hjorths Rapsody In Blue ved EM i Hagen 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

En sjov tanke om U25-klasser
I foråret, da Kathrine for nyligt var begyndt at ride hos Søren Vallentin efter hun blandt andet havde været et år hos Susanne Barnow, nævnte hun lidt i sjov, at det da kunne være sjovt at prøve at ride lidt U25 på Rapsody. 

– Han sagde til mig, hvorfor jeg dog ikke havde fundet på det noget før og så begyndte vi at træne efter det. Jeg havde egentligt bare tænkt, at det kunne være sjovt at nå ECCO Cup her sidst på året. Det her var 5 uger inden DM og så sendte Søren mig afsted for at få kvalifikationen i hus og så endte det jo med, at vi både kom til DM, NM og EM, forklarer Kathrine og fortsætter:

– Det har næsten været svært at følge med, det har været en kæmpe rejse og det har været sindssygt sjovt at få lov til at prøve at ride med ved alt det sjove, særligt når nu, det er mit sidste U25 år. Så det var lidt nu det skulle være, hvis det skulle være i nærmeste fremtid. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Jarlkvist Rasmussen og Aatoftens Dornier. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Laura har vist interesse noget tid
Allerede efter ECCO Cup i Kolding tidligere på året viste ungrytter Laura Jarlkvist Rasmussen interesse for den 8-årige Hjorths Rapsody In Blue, men først nu er handlen endelig på plads. 

Jeg glæder mig over, at jeg nåede at få muligheden for at ride noget af det rigtig sjove med Rapsody inden han blev solgt [Kathrine Vith Petersen]

– De kontaktede mig efter ECCO i Kolding, men der var de på vej til EM for ungrytter og jeg var på vej til NM, så vi var enige om at tage det stille og roligt, men at de selvfølgelig var velkomne til at komme og se ham. Jeg ville gerne nå at have nordisk med, jeg havde ingen international erfaring, så det var også sjovt at prøve det af og det havde de stor forståelse for, at jeg gerne ville prioritere, forklarer Kathrine. 

– Da jeg kom hjem fra NM øjnede jeg en chance for EM og det ville jeg selvfølgelig gerne prøve at gå efter. Laura var og prøve ham et par gange mellem NM og EM og hun red ham så pænt, men jeg ville gerne lige have EM med og derfor er det først nu, at handlen endelig er på plads. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre hjem og de matcher hinanden rigtig godt. Jeg er sikker på, at de kommer til at gå resten af vejen sammen. 

Glad for at han får mere erfaring
Kathrine er fra næste år seniorrytter og det betød, at hun skulle til at træne mod senior Grand Prix, hvis hun ville fortsætte den opadgående kurve med Rapsody. Nu bliver det i stedet 20-årige Laura Jarlkvist Rasmussen, der kan fortsætte den talentfulde 8-årige vallaks karriere. 

– Jeg har aldrig ville presse ham og har egentligt taget det lidt i hans tempo, så jeg er også glad for, at salget er sket nu og så til Laura. Her får han forhåbentligt muligheden for at gå nogle U21-klasser næste år, inden Laura rykker op som U25, hvor de to helt sikkert også kommer til at gøre det rigtig godt sammen. På den måde, får han lidt mere erfaring på det her niveau og noget rutine i nogle klasser, hvor han masser af overskud. 

Selv skal Kathrine nu ud for at kigge efter en ny hest og det bliver formodentligt en unghest, som hun kan starte fra bunden med.

– Jeg har ikke travlt med at finde min nye hest, for jeg vil bruge den tid det tager at finde den rette. Det bliver selvfølgelig hårdt at skulle uddanne en ny hest helt fra bunden, men jeg kan godt lide arbejdet med de unge heste og så glæder jeg mig over, at jeg nåede at få muligheden for at ride noget af det rigtig sjove med Rapsody inden han blev solgt. 

Copyright Ridehesten.com
Katrine Vith Petersen og Hjorths Rapsody In Blue ved EM i Hagen 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Læs også

Ny podcast: Virker den nye foderplan?

14-01-2022 10:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Dårlig mave, efterløb, mavesmerter og vægttab grundet stres. Det er alle udfordringer som de to hesteejere Katrine Karlsen og Marie Juul har døjet med. I det nyeste afsnit af Ridehesten podcast tager vi tilbage i stalden for at se om den nye foderplan har virket på Katrines springhest og Maries dressurhoppe 

Katrine vinder sit første internationale stævne

23-10-2021 18:33, af Christine Krogh Frausing

Katrine Krog Stigesen er netop nu til CSI stævne i Neumünster, og stævnet er hendes første internationale. I går bragte hun Dannebrog til tops, da hun vandt en klasse med 84 deltagende

Welldone Dallas går på pension

18-10-2021 09:43, af Christine Krogh Frausing

Welldone Dallas går på pension, og skal fra nu nyde sit otium på Grønagergaard. Katrine fortæller om de største øjeblikke i deres karriere, og om hvad der nu skal ske

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Annika Knudsen Lorentsen

Annika Knudsen Lorentsen
25 28 60 63
akl@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Jørgen Hallundbæk er død

Opfinderen, iværksætteren, forretningsmanden og hestemanden, Jørgen Hallundbæk, som sammen med sin familie har begået sig i dansk og international hestesport, er død

Grand Galaxy Win er blevet kastreret

18-01-2022 10:43, af Annika Knudsen Lorentsen

Charlotte Jorsts Grand Galaxy Win, som tidligere har konkurreret i Danmark under Severo Jurado Lopez og som er kåret i Dansk Varmblod, er blevet kastreret 

Helgstrands Lollipop tilbage under engelsk rytter

13-01-2022 18:25, af Thomas Bach Jensen

Marianne Helgstrands tidligere Grand Prix-hest Lollipop er solgt til England, hvor han ved stævnet i Vale View skal starte i denne weekend med sin nye rytter Leah Beckett

Katrinelund nytænker i salg af heste

15-01-2022 12:03, af Christine Krogh Frausing

Katrinelund har stor efterspørgsel fra udenlandske kunder, og da man som køber fra udlandet kan have svært ved at gennemskue om salgsvideoen er redigeret til sælgers fordel, har Katrinelund nu nytænkt en mere troværdig salgsprocess

Hingstekåringen 2022 i Herning bliver gennemført

14-01-2022 10:10, af Thomas Bach Jensen

På baggrund af udviklingen i covid-19-pandemien og de seneste, klare udmeldinger fra sundhedsmyndighederne og regeringen om åbning af messer og kulturarrangementer fra 1. februar forventer Dansk Varmblod at gennemføre Hingstekåringen 2022 i Herning helt som planlagt

Melissa Fobian: – Jeg valgte at gå all in

15-01-2022 15:17, af Christine Krogh Frausing

I Skævinge er Melissa vokset op på hendes forældres gård, hvorfra hendes ridekarriere startede. Siden er hun flyttet til Jylland, hvor hun forsøger at drive en forretning med køb, salg og ridning af heste. Hun købte sin første egen hest som 19 årig, og har siden hen langsomt bygget sin forretning op

To hingste indsynet til 35-dages prøve

13-01-2022 12:17, af Thomas Bach Jensen
Avl|

To 4-årige dressurhingste er i dag indsynet til Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test på Tørring Ridecenter

Brand i hestelastbil

17-01-2022 06:35, af Christine Krogh Frausing

Hollandske Jessica Poelman, var i fredags på vej til stævne da hendes lastbil pludseligt satte i brand. Årsagen viste sig at være en anden end først antaget

Ridning ved OL er igen et diskussionsemne

15-01-2022 19:03, af Christine Krogh Frausing

Dyrevelfærdsorganisationen PETA (People for the Ethical Treatment Of Animals), har endnu en gang anmodet den Internationale Olympiske Komité om at ridning bliver taget af programmet ved OL

Dronningens erindringsmedalje til Christian Holm

18-01-2022 09:19, af Annika Knudsen Lorentsen

Christian Holm, som er eskadronchef i Gardehusarregimentets Hesteskadron, er blandt dem som har fået tildelt erindringsmedaljen i anledningen af Hendes Majestæt Dronning Magrethes 50-års regeringsjubilæum