King Edward øverst på WBFSH-ranking

23-08-2022 06:53

Annika Knudsen Lorentsen

På World Breeding Federation of Sport Horses' rangliste over springhesteavlere er den nykårede guldvinder fra VM i Herning, King Edwards avlere øverst

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann med King Edward. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hver måned opgøres de forskellige ranglister hos World Breeding Federation of Sport Horses, og hvis man tager et kig på ranglisten for springhesteavlere er Wim Impens øverst på listen som avler af King Edward e. Edward/Feo. 

King Edward har netop vundet to gange VM-guld i Herning med svenske Henrik von Eckermann og sammenlagt har de 1669 point, og er dermed mere end 200 point foran næstbedste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den bedstplacede danske avler er Morten Augustinus med Darc de Lux e. Darco/Contender, som rides af Andreas Schou og som har deltaget ved OL sidste år og VM i år. Morten er placeret som nr. 249. 

Darc de Lux er registreret i det tyske Holstenerforbund, så den højest placerede DV-hest er Cosmona e. Cosmeo/ Bøgegårdens Apollo og dermed hendes avler Peder Fredriksen som er placeret bedst blandt de avlere med danskregistrerede afkom. Han er akkurat i top-500 som nr. 484. Cosmona har i år vundet Grand Prix med amerikanske Giavanna Rinaldi.

Se listen. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen