Kjellerup Sportsrideklub tager føringen

09-09-2017 20:11

I dag gjaldt det første afdeling af finalen i Dressurens Venner Cup, og Kjellerup Sportsrideklub har lagt sig i spidsen, men intet er afgjort endnu

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag blev første afdeling af finalen i Dressurens Venner  Cup redet ved landsstævnet Herning Rideklub, hvor også Agria DRF-mesterskabet i dressur for klubhold afvikles.
Finalen afvikles over to dage, hvor holdenes tre bedste resultater fra henholdsvis første og anden afdeling lægges sammen og udgør det endelige resultat. To ryttere fra holdet rider LA2, mens de to øvrige ryttere rider LA5. Rytterne rider samme program både lørdag og søndag.

Efter første afdeling er det holdet fra Kjellerup Sportsrideklub, der har lagt sig i spidsen af finalen med 209,912%, mens andenpladsen indtages af Thorup Sportsrideklub med 206,268% og tredjepladsen til Ertebjerggård Sports Rideklub med 204,458%, men intet er altså afgjort førend sidste rytter har redet i morgen. 

Om Dressurens Venner Cup
Dressurens Venner Cup er en landsdækkende turnering i dressur for klubhold, der afvikles over seks kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne fordeles således, der afholdes to runder på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland i perioden april til august. Cuppen er åben for heste der ikke har startet højere end sværhedsgrad 2, og ryttere der ikke har startet højere end sværhedsgrad 3 til A-, B- eller C-stævner i kvalifikationsperioden. På den måde henvender turneringen sig til de fleste dressurryttere rundt omkring i de danske klubber.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om Dressurens Venner
Foreningens formål er at fremme en visionær udvikling af dansk dressursport med henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Dressurens Venner tilstræber at sætte fokus på dressurridning, at støtte dressursporten, at have opmærksomhed på talentudvikling og give dressuroplevelser af højt niveau.

Se startlister og resultater HER

/DRF

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen