Kom til infomøde om LandsdelsDage med DRF

12-04-2019 15:29

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Ride Forbund tilbyder i år LandsdelsDage i både øst og vest, her udskrives klasser og aktiviteter som kvadrille, Pas de Deux, ponygames og stilstafetspringning - kom til infomøde i Herning anden påskedag

Copyright Ridehesten.com

Dansk Ride Forbund inviterer til LandsdelsDage i øst og vest. I øst er det i Bernstorffsparken fra den 21.-23. juni, mens det i vest er ved Landsskuet i Herning fra den 4.-6. juli.

Nøgleordene er sammenhold, sjov, holdånd og leg med heste, og underholdning. Det handler altså ikke bare om at vinde, men om at have det sjovt og mødes omkring breddesport. 

Dyrskuerne har trods lidt trængetider i forhold til avlen, haft stor tilgang. Der er en naturlig nysgerrighed fra folk, der ikke før har udstillet på dyrskuer, men mange af dem ved ikke hvad der skal til for at opfylde krav mm., fortæller Jørgen Konge som blandt andet står bag infomødet. 

DRF inviterer til infomøde

Derfor afholder Dansk Ride Fobund og Landsskuet - Dyrskuet i Herning et infomøde i hal Q på Landsskuepladsen i Herning anden påskedag d. 22. april 2019 kl. 13.30.

På mødet vil der være en orientering om hvad Dansk Ride Forbunds LandsdelsDage kan tilbyde til rideklubber og ryttere som er medlem af en klub under Dansk Ride Forbund. 

Herunder hvilke krav der er for at stille op og en forklaring omkring de forskellige breddeaktiviteter/discipliner, som bliver afviklet ved arrangementerne.

Mødet er åbent for alle, og man kan også her få en orientering om medlemsfordelene hos Dansk Ride Forbund. Det bliver desuden et møde hvor man bliver orienteret om forskellige områder, som krav og økonomi omkring at være udstiller ved et skue.

Oplægsholdere

Ved infomødet vil der være en række oplæg, følgende vil holde oplæg:

Konsulent Jørgen Finderup

Formand for breddeaktivitetsudvalget Eva Iversholt

Næstformand for DRF Anne-Mette Binder

Mere information

Læs mere om LandsdelsDage her.

Læs mere om Landskuet i Herning på deres hjemmeside her.

Se mere om infomødet på deres Facebook-begivenhed her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen