Konkurrencen om holdmedaljer - Carina fandt et gear mere

27-07-2021 10:21

Her beretter vi i løbet af i dag tirsdag den 27. juli 2021 om Grand Prix Special-klassen ved OL 2021 i Tokyo, hvor der skal rides om holdmedaljer. Vi opdaterer jævnligt med nye kommentarer fra den internationale dressurdommer Susanne Baarup Christensen og med friske billeder af den internationale fotograf Dirk Caremans

Copyright Ridehesten.com
En del af det danske team. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Vi har allieret os med en sand dressurekspert, nemlig den femstjernede dressurdommer Susanne Baarup Christensen, der blandt mange store opgaver dømte ved OL 2016 i Rio. Vi vil i løbet af dagen også kunne opdatere med fremragende billeder fra konkurrencerne.

Med al sandsynlighed skal medaljerne fordeles mellem Tyskland, England, Danmark, USA og Holland.

Du kan se hele klassen på Dr.dk, hvor berider Bjarne Nielsen er medkommentator.

Fakta
Foreløbigt holdresultat efter 1. og 2. gruppe
  1.  Tyskland med 5392.5 points
  2. England med 5106.0 points
  3. USA med 5062.5 points
  4. Danmark med 4983.05 points
  5. Holland med 4851.0 points

Hvorfor mangler procenterne? 
Resultatet af holdkonkurrencen regnes sammen via points og for at gøre det mest overskueligt at se hvordan holdene ligger i forhold til hinanden, er det besluttet at resultaterne i dag vises i points og ikke procent. Dog kan man selv udregne procent ved at tage rytterens samlede points, dividere det med 7, gange med 100 og dividere med 470.

Fakta
Procenter i Grand Prix Special

1. gruppe
Kl. 10:00 Severo Jurado Lopez/ESP - Fendi T - 70,15%
Kl. 10:10 Maria Caetano/POR - Fenix de Tineo - 68,69%
Kl. 10:20 Antonia Ramel/SWE - Brother de Jeu - 67,44%
Kl. 10:30 Marlies van Baalen/NED - Go Legend - 71.20%
Kl. 10:40 Adrienne Lyle/USA - Salvino - 76,10%
Kl. 10:50 Nanna S. Merrald/DEN - Zack - 74,20%
Kl. 11:00 Carl Hester/GBR - En Vogue - 78,34%
Kl. 11:10 Dorothee Schneider/GER - Showtime FRH - 80,21%

2. gruppe
Kl. 11:35 Jose Antonio Garcia Mena/ESP - Divina Royal - 73,75%
Kl. 11:45 Joao Miguel Torrao/POR - Equador - 68,29%
Kl. 11:55 Juliette Ramel/SWE - Buriel K.H. - 75,71%
Kl. 12:05 Hans Peter Minderhoud/NED - Dream Boy - 76,13%
Kl. 12:15 Steffen Peters/USA - Suppenkasper - 77,76%.
Kl. 12:25 Carina Cassøe Krüth/DEN - Heiline's Danciera - 77,14%
Kl. 12:35 Charlotte Fry/GBR - Everdale - 76,85%
Kl. 12:45 Isabell Werth/GER - Bella Rose

Følg resultaterne HER.

SENESTE OPDATERING:

Kl. 13.15
Som de sidste to ryttere i denne afdeling red engelske Charlotte Fry med KWPN-hingsten Everdale e. Lord Leatherdale/ Negro på banen efter Carina. Der indsneg sig lidt fejl for den 25-årige rytter og hingsten som er ejet af den danske dressurrytter og -træner Anne van Olst. Den 52-årige tyske rytter, Isabell Werth og 17-årige hoppe Bella Rose dansede igen i dag i piaff-turen, som blev belønnet med 83,29%.

Susanne Baarup Christensen udtaler:

– Det kunne vi jo gode lide. Det eneste man kan kritisere, er skridten som tæller i negativ retning. Men hoppen har så meget kvalitet og den stod flot i formen også var hendes øgninger også bedre i dag. Highligt var helt klart piaff-passage og overgangene.

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Kl. 12. 35
SIKKE et program fra fødselsdagsbarnet, Carina Cassøe Krüth og den 10-årige DV-hoppe Heiline's Danciera e. Fürstenball/ De Niro, som dommerne belønnede med 77,14%. Passage i verdensklasse og bedre piaff end i søndags blev i den grad belønnet, eneste men, var at Carina fik lavet 11 etterchangementer i stedet for 9 op ad midten. Susanne Baarup kommenterer:

– De få fejl som Carina får betyder at hun ikke går forbi Suppenkasper, men kun bliver lige bag ved. Det var ærgerligt at hun får 11 ettere i stedet for 9, men der var stadig et utroligt flot program, som der ikke var mange fingre at sætte på. Meget udtryksfuld passage og piaff samt bedre piaff end i Grand Prix'en, 

Efterfølgende fangede DRTV Carina til en kort kommentar: 
– Jeg er faktisk glad og lettet, jeg havde glædet mig til at komme i gang og til at ride turen. Det gik i bund og grund rigtig godt, Danse laver lidt unghestefejl i 1'erne, det havde hun måske ikke behøvet, men det tilgiver jeg hende for, grinte Carina. Alt andet var som ønsket og jeg synes elv at jeg red røven ud af bukserne, jeg fik i hvert fald varmen.

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Kl. 12.23
Den anden gruppe er nu godt i gang og her er både Sverige, Holland og USA kommet rigtig godt fra start. Hollandske Hans Peter Minderhoud og avlshingsten Dream Boy e. Vivaldi/ Ferro viste et noget mere harmonisk ridt i dag, hvor hingsten var fremvist i et noget bedre tempo end forleden og de blev belønnet med 76,13%. Herefter fulgte 56-årige Steffen Peters fra USA med den 13-årige KWPN-vallak Suppenkasper e. Spielberg/ Krack C. Parret red snor lige gennem hele programmet og formåede at ride uden ene eneste fejl, som dommerne bedømte til 77,76%.

Kl. 11.20
Den tyske toprytter Dorothee Schneider red med sin tophest Showtime FRH som den sidste ekvipage i første afdeling. I Grand Prixen var hesten ikke helt i topform, men i dagens Special havde fandt de melodien noget bedre. 

Susanne Baarup Christensen udtaler:

– Det var et utrolig flot ridt, hvor hendes passage virkelig var highligt. Den er ligesom den står skrevet i lærebogen, taktfast med god løft og bæring. Det eneste udfald var da Showtime springer i galop i overgangen fra passage til fri trav, ellers var der intet at komme efter.

Kl. 11.00
27-årige danske Nanna Skodborg Merrald og den 17-årige avlshingst Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz har netop været på banen og opnået 74,20%. Susanne Baarup kommenterer:

– Det var jo et utrolig flot ridt, som var meget veldisponeret. Der er et par steder hvor Zack bliver lidt stærk og så får hun startet sine traverser knapt så korrekt. Til gengæld var piaff-turen i dag meget bedre, for de var gode og på stedet samt store flotte changementserier. Alt i alt en super præstation, hvor hun som fortjent, fik flere procenter end i Grand Prixen.

DR fik efterfølgende et interview med en meget glad Nanna som fortalte følgende:
– Jeg er godt tilfreds og lidt lettet over at jeg nu har redet. Gennem programmet fik jeg ligeså stillet hentet points, selvom jeg var lidt forsigtigt nogle steder, for at være på den sikre side. Men ingen store fejl, så det er jeg meget tilfreds med. Vi drømmer helt sikkert om den medalje, men nu på fokus være på hver enkelt rytter.

Kl. 10:50
Det er med stor sandsynlighed USA som vil true de danske ryttere i forhold til en evt. bronzemedalje. Adrienne Lyle og 14-årige Salvino e. Sandro Hit/ Donnerhall har netop redet og opnået 76,1%

Kl. 10:20
Spanske Severo Jurado Lopez, der bor i Danmark, var første rytter på banen med Fendi T havde han en noget bedre tur end forleden i Grand Prix. 70,15% blev han belønnet med.

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez og Fendi T. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans.

I den sidste gruppe, hvor bl.a. Cathrine Dufour, Charlotte Dujardin og Jessica von Bredow-Werndl rider, kommer starttidspunkter først i pausen, da det foreløbige resultat efter de to første grupper afgør rækkefølgen. Så snart at den sidste del af startlisten er offentliggjort, vil vi selvfølgelig bringe det her på Rideheste.com

Samtlige starttider findes i denne oversigt, hvor du finder direkte link til starttiderne og holdoversigten.

Fakta
Fakta om Susanne Baarup Christensen
  • Ved siden af arbejdet som sportskoordinator i Dansk Ride Forbund, er Susanne international 5* dressurdommer og hun dømte bla. ved OL i Rio.
  • Hun er selv aktiv dressurrytter, og hun startede som national dressurdommer i 1977. I 2000 blev hun udnævnt til international dommer, og herfra er det bare gået opad.
  • Susanne har bl.a. dømt OL, EM, World Cup-finale og et hav af World Cup-kvalifikationer, internationale ungdomsmesterskaber og været President for Ground Jury ved verdensmesterskaberne for ungheste.
Copyright Ridehesten.com
Susanne Baarup Christensen kommenterer ridtene fra Tokyo. Foto: Ridehesten.com
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen