Krone Byg sponsor i Dansk Ride Forbund

08-02-2008 07:57

Maja Golles

Krone Byg er ny sponsor i DRF, hvorfor Krone Byg Spring Cup afløser den tidligere DRF Spring Cup, som blev lanceret i 2007.

Den nye aftale sikrer afholdelse af turneringen for Danmarks bedste senior springryttere. Krone Byg Spring Cup afvikles ved 5 kvalifikationsrunder og afsluttes med en finale. Generalsekretær i Dansk Ride Forbund Britta Riis siger, ”Vi er glade for at kunne byde Krone Byg velkommen i Dansk Ride Forbund og vi er glade for at kunne sikre de bedste danske springryttere en turnering med gode præmier. Krone Byg Spring Cup er sammen med de øvrige turneringer med til at uddanne rytterne op til landsholdsniveau. Det er altid skønt, når Dansk Ride Forbund kan byde nye sponsorer velkommen, det giver en indikation af, at vores sport også vækker opmærksomhed i erhvervslivet”. Direktør i Krone Byg Jens Rasmussen udtaler, ”Krone Byg er glad for at være blandt sponsorerne i Dansk Ride Forbund og ser frem til et godt og forhåbentlig langvarigt samarbejde. Vi ser ridesporten som en sportsgren i udvikling og den profil passer godt sammen med os. Vi glæder os til at stifte bekendskab med sporten og de udøvende og håber på, at Krone Byg Spring Cup bliver et godt udstillingsvindue for vores virksomhed”. Kilde: Dansk Ride Forbund

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner