Linnea suveræn i Lummen

30-04-2011 10:27
Linnea Ericsson har indtil videre redet fire fjerdepladser hjem under det internationale CSI2**-stævne i Lummen, Belgien
Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson og Damgaardens Extens har klaret sig flot ved det internationale stævne i Lummen, og har indtil videre redet to placeringer hjem (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Ved det internationale CSI2**-stævne i Lummen har Linnea Ericsson klaret sig forrygende og redet en række placeringer hjem. I torsdagens 1.40 m klasse opnåede hun med den 9-årige DV-hoppe Damgaardens Extens e. Crelido / Aleksander en 4. plads ud af klassens 50 startende ekvipager. Linnea og Extens opnåede ligeledes en 4. plads i fredagens 1.40 m klasse, igen med en 0-runde og kun godt 1 sekund fra førstepladsen. I en anden af torsdagens 1.40 m klasser red Linnea endnu en 4. plads hjem, denne gang på Pero-Z Hillock e. Robin Z II / Schwarm, og senere på dagen blev hun nummer fire igen, denne gang i en 1.40 m klasse på den 11-årige hoppe Qruella M e. Quidam De Revel / Furidant. Springstævnet i Lummen fortsætter både lørdag og søndag, og det bliver spændende at følge de danske ekvipager på stævnets to sidste dage. Se alle resulater via linket til højre.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen