Lone Bang: – Jeg er super glad

11-11-2022 15:09

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend er Lone Bang Zindorff til start ved World Cup-kvalifikationen i Stuttgart, Tyskland, og i dag har hun redet til 71,022 procent i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Lone og Thranegaardens Rostov i Stuttgart. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

16 ekvipager mødtes i dag i Grand Prix ved World Cup-kvalifikationen i Stuttgart, Tyskland, og på startlisten var danske Lone Bang Zindorff med Thranegaardens Rostov e. Romanov/ Diamond (opdr. Jens Riishede Jensen). 

Den 12-årige hoppe havde sin internationale debut sammen med Lone tilbage i marts 2018 og siden har de udviklet sig til nu at deltage ved deres tredje World Cup-kvalifikation og den første udenlands. I dagens Grand Prix leverede ekvipagen et flot ridt, som blev belønnet med 71,022 procent. 

– Det er et virkelig flot stort stævne hernede med hård konkurrence, indleder Lone og fortsætter:

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Zindorff med Thranegaardens Rostov. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg havde en virkelig god tur, hvor det vi har arbejdet med lykkes. Vi har især arbejdet med vores galoppirouetter og det lykkes i dag at vise det inde på banen. Især min galoptur, er jeg super glad for. Rostov er virkelig cool at have med hernede, hun er frisk og glad, og vi glæder os virkelig meget til at ride vores kür i morgen.

Til start i klassen var mange af de allerbedste tyske dressurryttere, og top-5 i klassen blev besat af ene tyske ryttere. Sejren tog Isabell Werth som red DSP Quantas e. Quaterback/ Hohenstein til 77,217 procent og dermed tog en sikker sejr. Andenpladsen gik til Ingrid Klimke med Franziskus FRH e. Fidertanz/ Alabaster, mens Frederic Wandres med Bluetooth Old e. Bordeaux 28/ Riccione blev nr. 3. 

Lone sluttede med dagens resultat udenfor placering som nr. 11 ud af 16, men resultatet sikrede en plads blandt de 15 der får adgang til morgendagens kür i et felt med mange topryttere. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald