Magasinet Ridehesten er udkommet

03-08-2022 15:45

Augustnummeret af magasinet Ridehesten er nu ude med spændende artikler om bl.a. sunde led, VM i Herning og et besøg hos dressurtræner og -rytter Nathalie zu Sayn-Wittgenstein

Copyright Ridehesten.com
Pleje af led og sener kan have afgørende betydning for sportshestens holdbarhed. Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den moderne hest bruger sin krop anderledes end dens fritlevende forfædre. Den står typisk mere i boks, og når den bevæger sig under træning, foregår det i et helt andet tempo og med flere små vendinger i forhold til, hvordan det ville ske i naturen. Det er derfor ikke unormalt, at en sportshest på et eller andet tidspunkt i sit liv vil opleve overbelastning på led og sener, som kan sætte den ud af spillet i en periode eller resten af livet.

I det nye augustnummer af Ridehesten ser vi sammen med St. Hippolyt på, hvordan vi kan sikre pleje af led og sener af hensyn til sportshestens holdbarhed og for, at den ældre hest vil kunne fortsætte uden skader i en lang karriere.

Copyright Ridehesten.com
– Jeg tror så meget på ham, at jeg vil forsøge en gang mere at komme på holdet, men jeg tager det stille og roligt, fortæller Nathalie i artiklen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Tegn et 6 måneders abonnement på magasinet Ridehesten – Det koster mindre end en undervisningstime hos en berider, og så kommer det lige direkte hjem til dig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når forsiden denne gang prydes af dressurrytter Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, er det ikke uden grund, for vi bringer en profil af den tidligere landstræner, der fortsat er aktiv ikke bare i sadlen på sin kårede DV-hingst Blue Hors Fifty Cent DVH 1258 e. Franziskus/ Donnerball (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande), men også som træner for topryttere som Cathrine Dufour og Daniel Bachmann Andersen. I artiklen ser Nathalie tilbage på sine læreår hos Kyra Kyrklund og deler sine drømme for fremtiden.

Copyright Ridehesten.com

Det firdobbelte verdensmesterskab, ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022, venter lige forude. Fra den 6.-14. august samles verdens allerbedste heste og ryttere i Herning. At Danmark fik æren af at afvikle VM i dressur, springning, paradressur og voltigering er meget stort, og mon ikke et tusindtalligt publikum vil gøre dette VM særligt mindeværdigt?

I det nye nummer af magasinet Ridehesten kan du møde alle de danske atleter, der er til start ved VM. Dansk ridesport har aldrig stået stærkere end netop nu, og vi kan få medaljer i alle fire verdensmesterskaber på hjemmebanen i Herning. Fordyb dig i VM-temaet i Ridehesten.

Tryk her og få magasinet leveret lige direkte til døren.

Copyright Ridehesten.com
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen