Man kan ikke være for ung til at ride

18-05-2016 13:39

Den kun 21 måneder gamle Oscar Wilkins tog tøjlerne i sadlen på den mekaniske hest RoboCob ved det nyligt afholdte Royal Windsor Horse Show

Copyright Ridehesten.com

Her i weekenden den 12.-15. maj blev der afholdt Royal Windsor Horse Show i England. Som en del af eventet kunne man komme i sadlen på RoboCob i forbindelse med ’ Take up the Reins Tour of Great Britain’. Denne kampagne er led i at opfordre og friste flere til at blive en del af ridesporten og begynde til ridning. I forbindelse med den mekaniske hest blev der sat fokus på de mange positive ting man får ud af at ride. Foruden dette opfordrer kampagnen også til at dem der helst holder begge ben solidt plantet i jorden lader sig inspirere til trods alt at hjælpe til ude omkring i staldene når der er stævner eller andre arrangementer.

Og kan man så være for lille til at gå til ridning? Det mente forældrene til lille Oscar Wilkins på bare 21 måneder ikke, og han fik sig derfor en prisværdig tur i sadlen på RoboCob, og mon ikke han skal starte til ridning inden længe…

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen