Martin og Gitte - nul i Göteborg

24-08-2017 20:12

Britt Carlsen

Her til aften tørnede 20 U25 ryttere sammen på springbanen i en springklasse i to faser, og Martin Dinesen Neergaard blev slået med et mulehår

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard og Eurvette O.

Der var flere genkendelige efternavne blandt deltagerne i aftenens U25 springklasse, der afvikles sideløbende med EM i Göteborg. To danskere Gitte Dahl og Martin Dinesen Neergaard har fået startmulighed i denne klasse, og de takkede for invitationen ved at ride fejlfrit i begge faser. 

Martin og Eurvette O - en 8-årig hoppe e. Douglas - var lynhurtig og han standsede tiden på 35,54 sekunder. Hoppen springer med god forsigtighed og særdeles letfodet. Da Martin havde start nr. 4. betød det, at hans konkurrenter jagtede hans gode tid. Nogle forsøgte sig med alternativ linjeføring i anden fase, i håbet om at spare tid, men uden held. Martins føring holdt lige indtil spanske Rodrigo Giesteira Almeida og Hassan van de Wittemore kværnede gennem anden fase i et opskruet tempo. Det satte Martins ridt i relief, da den spanske rytter blot var 16 hundrede dele foran. 
Denne rækkefølge holdt til slut, da Gitte Dahl og Conan e. Cristo også var fejlfri i begge faser, men kom i mål knap tre sekunder efter de førende. 

Se resultatet HER

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl og Conan.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen