MB Birkegaardens Chameur færdigkåret

29-04-2013 15:34

Signe Wiese

Avl

Dansk Varmblods avlsledelse har ved dispensation besluttet at færdigkåre MB Birkegårdens Charmeur DVH 1098 på trods af, at han ikke opnåede 800 point i springdisciplinen ved 35-dages testen 2012

Copyright Ridehesten.com
MB Birkegaardens Charmeur med Morten Bennetsen i sadlen ved årets hingstekåring i Herning.

Begrundelsen er, at hingsten desværre slog sig i løsspringningen på afslutningsdagen ved materialprøven. Han blev herefter for forsigtig med det resultat, at hingsten ikke sprang som den tidligere havde gjort. Hingstens overforsigtighed viste sig desværre også i den efterfølgende springning under testrytteren. Dette bevirkede, at hingsten, der ellers indtil afslutningsdagen lå klart over 800 point, afslutter prøven med 771,5 point, hvilket ikke er retvisende for hingstens aflagte prøveforløb.

Avlsledelsen har fulgt hingstens præstation i Herning 2013, hvor han igen levede op til de kvaliteter, som gjorde sig gældende gennem træningsdagene i 35-dages testen. Hingsten er således nu færdigkåret og endvidere tildelt opdrættermedalje i bronze. Opdrættermedaljen overrækkes officielt til Dansk Varmblods repræsentantskabsmødet 2014.

Kilde: Dansk Varmblod

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen