Military i Sverige. I Sverige, hvor fire danske military-ryttere har været til start denne weekend, blev det til placeringer i flere klasser.
Det var som sædvanlig et helt fantastisk stævne med flotte faciliteter og store udfordringer. Der var en super stemning på stævnepladsen med country fair med hyggelige boder og masser af underholdning. Som sædvanlig var der super god stemning mellem rytterne og super service fra stævnearrangørerne.
I lørdagens CIC2* hvor 25 ryttere var til start, blev det til dansk femte- og sjetteplads idet Peter T. Flarup og Helene Graungaard endte med henholdsvis 58,7 og 59,1 strafpoint efter fine ture i dressur, springning og terræn.
I CIC1*, hvor 50 ryttere var til start, blev det til en dansk tredjeplads, idet det lykkedes Peter T. Flarup og Comtesse at slutte med flotte 46,09 strafpoint. I denne klasse blev det også til dansk 10. plads hvor Diana Kramer og Lyngbjergbos Lukra sluttede med 54,06 strafpoint.
I klassen 2CC-H90 blev det til en dansk andenplads til Mathilde Jacobsen og Lundgårds Charlie, der sluttede med 42,0 strafpoint.
I 1CC-H100 blev Diana Kramer og Enevoldmindes La Pasir placeret på sjettepladsen med 51,06 strafpoint.
Resultater