Næste års World Cup-finale afholdes i Sverige

17-04-2018 13:26

Camilla Tiefensee Schrøder

Göteborg Horse Show bliver vært for World Cup-finalen i dressur og springning i 2019

Copyright Ridehesten.com
World Cup-finale i Göteborg 2013.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når næste års World Cup-finaler løber af stabelen skal vi kun en lille tur over Øresund til vores svenske naboer for at være med.

World Cup-finalerne i dressur og springning 2019 afvikles den 6.-10. april ved Göteborg Horse Show. Det skriver Tidningen Ridsport.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den veloverståede finale i Paris her i weekenden, overtog svenske Patrik Fredriksson fra GOT Event FEI's flag fra stævnelederen i Paris, Sylvie Robert som en slags symbolsk stafet, der indikerer, at Göteborg-arrangøren tager over.

Göteborg har en lang tradition for World Cup-finaler - hele 23 er der blevet afholdt, siden den svenske by var vært for finalen for første gang i 1979. Det år var også første gang, der blev afholdt World Cup-finale i springning.

I 2020 bliver finalerne redet i Las Vegas, USA, og så bliver Göteborg atter vært i 2021.

Se de flotte billeder fra den netop overstået finale i Paris herunder

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen