Navneskifte for Fyens Væddeløbsbane

03-08-2007 09:07

Maja Golles

I en pressemeddelelse oplyser Fyens Væddeløbsbane A/S, at de har solgt navnerettigheden på banen til Royal Canin Danmark A/S, og når der fremover er hestevæddeløb og andre aktiviteter, har banen skiftet navn til: Royal Canin Arena. Royal Canin Arena bliver den første bane i Danmark med hunde- og hestevæddeløb, der skifter navn som følge af et salg af navnerettigheden til en sponsor. Royal Canin Danmark A/S har købt navnerettigheden til banen frem til juli 2012. Både i Royal Canin Danmark A/S og i Fyens Væddeløbsbane A/S er der glæde over det nye navn. Adm. direktør i Royal Canin Danmark A/S, Peter Jensen, siger: - Virksomheden ønsker gennem navnet på banen at sikre sig en stærk landsdækkende kommunikations-platform. Vi har gennem årene haft et godt udbytte af samarbejdet, og med vores foderprodukter til hunde og katte, ønsker vi at cementere vores position som en af landets største foderleverandører til kæledyr. Fyens Væddeløbsbane A/S, Jørgen Bækkelund, er også positivt stemt: - Vi havde flere emner som mulig samarbejdsparter. Det var indlysende, at det skulle være Royal Canin Danmark A/S, da de med deres foderprodukter til de fleste af banens aktører, er en naturlig samarbejdspartner. Med Royal Canin Arena ønsker vi samtidigt at signalere til omverden, at nye tider for hunde- og hestesporten på Fyn, er på vej, slutter han. Kilde: Royal Canin Arena

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen