Ny europamester i military

28-09-2009 11:19

Grethe Næsby

Engelske Kristina Cook vandt i weekenden EM i military i Fontainebleau i Frankrig, hvor begge de danske ekvipager valgte at trække sig på terrænbanen
Copyright Ridehesten.com
Kristina Cook og Miners Frolic vandt EM i military i denne weekend. (Foto: Ridehesten.com).

De danske militaryryttere Peter Flarup og Lærke Larsen valgte begge at trække sig ud af mesterskabskampen ved EM. Det skete i terrænridtet lørdag den 26. september, hvor Peter Flarup traf beslutningen efter Silver Ray havde refuseret to gange. Det samme gjaldt for Lærke Larsen, efter hun havde andet stop med Calypso Sun. Kristina Cook fra England vandt EM i military, mens hendes landsmand Piggy French vandt en individuel sølvmedalje, og tyske Michæl Jung tog bronzen. I holdkonkurrencen satte Storbritannien sig på EM-guldet, mens Italien fik sølv og Belgien bronze. De to danske EM-deltagere Peter Flarup og Lærke Larsen trak sig begge ud af EM i terrænridtet den 26. september. Det blev til dobbelt britisk guldhøst ved EM i military 2009. Kristina Cook på Miners Frolic blev europamester med et resultat på 46,7 minuspoint, mens Piggy French, der ligeledes er fra England, vandt sølv på Some Day Soon med resultatet 47, 3 minuspoint. Den individuelle bronzemedalje gik til tyske Michæl Jung på La Biosthetique – Sam FB med 49,0 minuspoint. I holdkonkurrencen sikrede Storbritannien sig EM-guld, mens Italien vandt sølv og Belgien bronze. EM i military 2009 blev afviklet fra 24.–27. september i Fontainebleau i Frankrig, og omkring 80 ryttere fra 18 lande, hvoraf 11 stillede med hold, var med fra starten. Torsdag og fredag blev dressuren afviklet, mens terrænridtet fandt sted lørdag. Søndag blev mesterskabet afgjort i ridebanespringning. EM blev dømt af tre dommere, hvoraf den ene var danske Anne-Mette Binder. Kilde: Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen