Ny formand for Nedergaard Ridecenter

09-04-2008 11:16

Maja Golles

Dorthe Antonsen er ny kvinde forrest i sadlen på Nedergaard Ridecenter i Jordrup.

Hun er mor til tre, administrationschef for 42 medarbejdere i mandens vognmandsvirksomhed og har selv fem heste stående ved hjemmet i Egholt. Alligevel regner Dorthe Antonsen ikke med, at det bliver noget problem at klare posten som formand for Nedergaard Ridecenter i Jordrup. – Jeg vidste jo, hvad jeg gik ind til. Jeg har siddet med i bestyrelsen siden den ekstraordinære generalforsamling i oktober, og der begyndte arbejdet. Jeg har mest det mere overordnede med kontakt til kommunen og med hensyn til lejemålet. Men jeg deltager også i plejningen af heste, og afløser af og til ved rideundervisningen, når ridelæreren ikke kan. Kilde: JydskeVestkysten

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen