Ny regel for næsebånd

02-01-2018 18:05

På baggrund af resultater fra Dansk Ride Forbunds omfattende udstyrsundersøgelse har forbundet besluttet at indføre en grænse for næsebåndets stramhed gældende i alle discipliner fra årsskiftet

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Reglen skal implementeres i god og konstruktiv dialog mellem officials og ryttere, og derfor vil officials blive undervist i implementering af reglen i forbindelse med officialdagen den 14. januar 2018. Det skriver Dansk Ride Forbund i dag.

Dialog er vejen frem
Undersøgelsen, der forventes offentliggjort snarest, viser en tydelig sammenhæng mellem stramme næsebånd og forekomsten af mundlæsioner hos stævneheste, og DRF ønsker ikke, at brug af udstyr i sporten medfører læsioner i hestens mund. Målet er, at implementeringen skal foregå i god og konstruktiv dialog mellem ryttere og officials, og derfor bliver der afholdt en workshop i forbindelse med officialdagen den 14. januar 2018, hvor vi vil orientere TD’erne om baggrunden for reglen samt instruere dem i, hvordan den skal implementeres og evalueres.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Effekten og implementeringen af reglen vil blive evalueret i november 2018. Undersøgelsen blev foretaget på 3.000 danske stævneheste i stævneårene 2014 og 2015, og hensigten er at gentage den om et par år for bl.a. at følge på, om efterfølgende tiltag har haft en effekt.

Læs meget mere om, hvordan næsebåndet skal strammes efter den nye regel i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen