Ny springhest til Katrinelund

04-02-2013 09:57
Avl
Den danske hingstestation Katrinelund har sammen med Paul Schockemöhle indkøbt unghingsten Sandro's Adel
Copyright Ridehesten.com
Sandro's Adel.

Efter salget af tophingsten Cabachon investerede Katrinelund allerede ved Hannoveraner-hingstekåringen i oktober 2012 i unghingsten Cantolar e. Canstakko / Singular Joter I / Augustinus xx. Der er nu indkøbt endnu en lovende unghest som erstatning for Cabachon. Det drejer sig om hingsten Sandro's Adel e. Sandro Boy / Centadel / Cannan, der er ud af en fransk hoppestamme med store avls- og især sportspræstationer i springning. Hingsten er godkendt i Mecklenburg og Oldenburg og planen er, at Sandro's Adel i bedækningssæsonen 2013 skal gøre sit virke i Danmark, hvorfra der bliver sendt sæd til bl.a. Schockemöhle i Tyskland samt Flyinge i Sverige. Både Cantolar og Sandro's Adel blive fremstilling til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning med henblik på aflæggelse af 10-dages test inden bedækningssæsonen. I mellemtiden kan hingstene ses ved Schockemöhles hingsteshow i Vechta, hvor det første fandt sted igår den 3. februar og det næste er søndag den 10. februar.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen