Solrigt åbent hus hos Katrinelund

27-04-2024 20:58

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

Vellykket åbent hus hos Katrinelund: Mange tilskuere på Mors nød solskinnet og  de smukke hingste

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele april måned har budt på åbent hus og hingstefremvisninger over hele Danmark, og traditionen tro afsluttede Katrinelund med at arrangere den sidste i rækken. Katrinelund hos Marie Krabbe og Ib Kirk er efterhånden en ældre hingstestation med stor erfaring, og med en etableret kundekreds, og derfor var der også mange der havde taget turen til Mors.

Programmet bød på fremvisning af stedets mange fine hingste samt føl og afkom efter disse hingste, hvilket gav et indblik i, hvilke kvaliteter hingstene videregiver. Det var altid spændende at observere den første årgang efter de unge hingste og se, hvordan de klarede sig.

Der var også en hædring af avlerne, og efter hingstefremvisningen havde gæsterne mulighed for at besøge staldene. Katrinelund bød desuden på gratis kaffe, vand, pølser og brød – og ikke mindst en stemningsfuld og hyggelig atmosfære.

Dagen startede traditionen tro ud med, at Ib Kirk og hans to børn Martin og Ea Marie Krabbe Kirk, der red en lille runde rundt på banen. 

Michael Grønne Christensen kommenterede de dressurbetonede hingste, mens Ib Kirk tog sig af de springbetonede hingste. 

Både en række ældre hingste, som Freestyle e. Fürstenball/BH Don Romantic (opdr. Wilhelm Schwierking), Floriscount e. Florencio I/Donnerhall (opdr. Clem.-Aug. Graf von Merveldt), De L'or e. Dancier/Rotspon (opdr. Hinrich Wülpern) og Crelido e. Calido I/Raimondo (opdr. Tyskland), blev vist frem, samt nogle af deres afkom. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Men også en række lovende unge springbetonede hingste som Clear Heart e. Casall Sem/Coulthard (opdr. Torben Nielsen og Eva Jørgensen), Gracieux H.A.P e. Grim St. Clair/Casir Ask (opdr. Helene A. og Kim Pedersen), Mosgaards Chucky e. Casall Sem/Quinar (opdr. Martin Mosgaard), Luchetto e. Luigi D'Eclipse/Concetto (opdr. Andreas Wilhelm Høiås), Oreo Brownie H e. Diarado/London (opdr. H. Hartlief) og Teglovnens Zir Oculus e. Zirocco Blue/Cornet Obolensky (opdr. Michael Klumpe) blev vist frem. 

Samt to spændende dressur ung-hingste, Bueno SL e. Bonds/Foundation (opdr. Stefanie Loehmann) og Bernie e. Bernay/Livaldon (opdr. Bernhard Gärtner), blev også præsenteret.
En enkelt pony-hingst, Lunds Bitsch Boy e. D-Day AT/FS Champion De Luxe (opdr. Stutteri Lund), blev også fremvist. Lunds Bitsch Boy har haft stor succes til DSP-championaterne i dressur, samt til flere springstævner. 

Dagens højdepunkt for mange var at se Hesselhøj Donkey Boy e. Era Dancing Hit/Milan (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck) under rytter igen. Det var stedets berider, Stine Klausholt, der viste ham flot frem. Her blev mange af de mennesker, der gennem tiden har haft med Donkey Boy at gøre, hyldet.
Derudover fik man også lov til at se et par afkom efter Donkey Boy, under rytter.

Carina Cassøe Krüth viste, Donkey Boy afkomt, Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Svalegaard) frem. Hot Driver en hingst, der bare udvikler sig den helt rigtige vej. Den blev redet flot rundt med meget overskud, og det bliver spændende at se, hvor den ekvipage er om et par år. Ligeledes blev menneskerne omkring Hot Driver hyldet med blomster. Her kom et par af Hot Drivers første afkom også på banen.

Til slut på dagen blev der trukket lod om en række flotte præmier, og samtidig blev de avlere hyldet, som har brugt Katrinelunds hingste og har avlet afkom med imponerende resultater. 

Find Katrinelunds hingstekatalog HER

Ridehestens fotograf har været til stede i dag, billederne vil være online hurtigst muligt

Thilde Alsing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thilde Alsing