Opbygningen i Versailles skrider frem

13-05-2024 10:06

Om 74 dage bliver OL i Paris officielt slået i gang, og da Ridehesten var forbi stadionet i Versailles sidste uge, var arrangørerne begyndt at anlægge bund i hovedarenaen

Fredag den 26. juli bliver De Olympiske Lege i Paris officielt sat i gang, når åbningsceremonien foregår om aftenen. Allerede dagen efter tager rytterne hul på konkurrencerne, når militaryrytterne er de første i ilden. Herefter følger 11 dage med ridning på det ikoniske Château de Versailles.

Netop Château de Versailles blev besøgt af Ridehesten i sidste uge, og her er opbygningen godt i gang, da planen er, at det skal stå færdigt den 1. juli.

For enden af slottet, ud mod Canal Grande og med Château de Versailles i baggrunden, tager et stenbrud bestående af tre tribuner gradvist form på Étoile Royale. Rundt omkring var der flere steder slået græs, som dannede rammen om de stier, som militaryrytterne skal galoppere rundt på. Der var ligeledes gjort klar med forhindringer flere steder.

Når både dressur- og springkonkurrencerne afvikles fra den 30. juli til den 6. august, vil stadionet have en kapacitet på 15.300 pladser, og hvad angår military fra 27. til 29. juli, vil hele Versailles-området kunne rumme op til 40.000 mennesker."

Fakta
Hele tidsplanen for ridesport ved OL og PL 2024:

Military:

  • Den 27. juli 2024 kl. 9.30-18.30 - Dressur
  • Den 28. juli 2024 kl. 10.30-15.00 - Terrænspringning
  • Den 29. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Ridebanespringning

Dressur:

  • Den 30. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Grand Prix 1. halvdel
  • Den 31. juli 2024 kl. 10.00-15.30 - Grand Prix 2. halvdel
  • Den 3. august 2024 kl. 10.00-16.30 - Grand Prix Special (holdfinale)
  • Den 4. august 2024 kl. 10.00-14.00 - Grand Prix kür (individuel finale)

Springning:

  • Den 1. august 2024 kl. 11.00-14.00 - Kvalifikation holdkonkurrence
  • Den 2. august 2024 kl. 14.00-16.30 - Holdfinale
  • Den 5. august 2024 kl. 14.00-18.00 - Kvalifikation individuel konkurrence
  • Den 6. august 2024 kl. 10.00-12.30 - Individuel finale

Paradressur:

  • Den 3. september 2024 kl. 10.00-17.30 
  • Den 4. september 2024 kl. 10.00-16.45
  • Den 6. september 2024 kl. 10.00-18.00
  • Den 7. september 2024 kl. 10.00-17.30
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen