Pas på de løse hunde

14-01-2022 14:30

Marie Helene Rigård Rohleder

En ridetur i England var nær endt grueligt galt, da rytter og hest blev angrebet af en løs hund, som hundeejeren ikke havde kontrol over. Igen lyder opfordring: Husk at tag din hund i snor, når I møder en hest

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto som IKKE har noget med den omtalte hest og hund i historien at gøre. Foto: Ridehesten.com/ Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 1. januar red Adam Walker fra Storbritannien en tur på sin ældre vallak Jaws sammen med en staldkammerat. Pludselig bliver de angrebet af en løs hund, som forsøger at bide hestene i benene og maven. 

Det fortæller Adam Walker til det engelske medie Horse and Hound. 

Adam ender med at falde af, og der går hunden til angreb på ham. Han får den væk med sin pisk, og endelig formår hundens ejer at få fat i hunden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Både rytter og hest slap med skrammer og slag og selvfølgelig en voldsom forskrækkelse. 

Det er desværre ikke første gang, at vi hører skrækhistorier med løse hunde og heste. Tilbage i 2018 i Esbjerg faldt Regitta Hyldtoft af hesten, da den blev angrebet af hunden og bidt i bringen. Rytteren var chokeret, men uden skader. Hesten derimod endte i dyrlægebehandling for bidsår af dyrlæger fra Ansager Dyrehospital. Læs historien HER. 

Hunde skal ifølge naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt altid være i snor i naturen. Det skyldes både hensyn til andre dyr og besøgende i skoven og vilde dyr, man møder på sin vej. 

Læs mere om naturbeskyttelsesloven og hunde på linket HER. 

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing