Rath og Totilas sat af landsholdet

06-12-2012 10:49
Tyske Matthias Rath og superhingsten Totilas er ikke længere en del af det tyske A-landshold
Copyright Ridehesten.com
Matthias Rath og Totilas. (Foto: Ridehesten.com)

På grund af ekvipagens uklare planer for 2013, har udvælgelseskomiteen i German Olympic Equestrian Committee (DOKR) besluttet at fjerne Matthias Rath og Totilas fra det tyske A-landshold. Beslutningen blev taget på komiteens møde tirsdag den 4. december. - DOKR har ingen informationer om, hvornår ekvipagens forventes at komme tilbage i international sport, var begrundelsen for valget i den pressemeddelelse, som komiteen udsendte vedr. beslutningen. 27-årige Rath og Paul Schockemohle og Ann Katrrin Linsenhoffs 12-årige kårede hollandske hingst Totilas har ikke været at se på stævnebanerne siden juni 2012. Rath kunne ikke stille til start på grund af kyssesyge og gik derved glip af både CDIO Aachen samt OL i London. Efter ekvipagen har skiftet træner til hollandske Sjef Janssen, har Rath offentliggjort, at ekvipagen ikke vil starte i indendørssæsonen 2012, og der er endnu ikke offentliggjort nogen dato for stævnedeltagelse i 2013. Det er derfor usandsynligt, at ekvipagen vil stille til start ved nogle af World Cup-stævnerne denne vinter. - Selvfølgelig beklager vi beslutningen, men vi skal behandle alle holdmedlemmer ens. Naturligvis vil ekvipagen igen komme på holdet, så snart vi ved mere om stævnedeltagelsen op til og med europamesterskaberne i Danmark 2013, udtaler Klaus Roeser, formand for DOKRs dressurkomite. Kilde: Eurodressage

Videoer

Info

Det tyske A-landshold
Anabel Balkenhol - Dablino
Helen Langehanenberg - Damon Hill
Fabienne Lütkemeier - D’Agostino
Kristina Sprehe - Desperados
Isabell Werth - El Santo og Don Johnson
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen