Ridelejr for unge på Djursland

17-07-2020 11:07

To unge piger på Djursland har arrangeret en ridelejr for jævnaldrende unge, der har lyst til fem dages hygge sammen med deres ponyer eller heste

Copyright Ridehesten.com
Eya Lilliendahl Kortegaard med sin pony Fabris. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

14-årige Eya Lilliendahl Kortegaard har sammen med 13-årige Laura Aagaard Johansen arrangeret en ridelejr for unge, og den finder sted på Stald Tårup ved Auning på Djursland.

– Tanken bag vores ridelejr er ikke at tjene penge, men at få en mega hyggelig uge sammen med andre, fortæller Eya.

Hun har sin pony Fabris, og det er også nødvendigt, at alle deltagere på ridelejren medbringer en pony eller hest. Ridelejren finder sted i dagene mandag den 20. til fredag den 24. juli 2020 på adressen Hardersmindevej 1, 8963 Auning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der tilbydes en masse aktiviteter udover en gang dressurundervisning af Katrine Gert Nielsen, og en gang springundervisning af Thea Krog. Der bliver sørget for opstaldning og bespisning hver dag.

– Man skal selv medbringe drikkevarer og evt slik, fortæller Eya og tilføjer, at der ikke er voksenopsyn under hele ridelejren, så derfor skal man minimum være 12 år.

Man kan nå at tilmelde sig frem til i morgen, og er man interesseret i pris, program og mere info, så finder man det på Instagram @elk_equestrian og @lj_dressage.

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen