Georgia Timmermann
Torsdag lagde Ridehesten vejen forbi et idyllisk hestested på Fyn, hvor både private heste og heste i tilridning fungerer som terapiheste. Her møder vi 22-årige Emmaly Hansen, der åbent deler sine personlige livsudfordringer – og fortæller, hvilken betydning både stedet og dets leder har haft for hende. Hun beskriver, hvordan Anne og stedet skaber en følelse af tryghed og ro i hendes sind. Samtidig giver det hende noget meningsfuldt at stå op til. Samværet med hestene fylder hende med energi i stedet for at dræne hende.
Det handler ikke kun om at snakke om diagnoser og analyser, men om at være til stede i nuet, sammen med hestene.
Ridehesten mødte stedets ejer og leder, Anne Kirstine Søndergaard. Hun viste hestene, staldene og de unge borgere, der var en del af hverdagen. Hør hende fortælle om Rockthepony i videoen nedenfor.
Hvad kan heste gøre for mennesker med udfordringer?
Hestene har en unik evne til at skabe ro og struktur i hverdagen. Det mærker både de unge, som bor på stedet, og dem der kommer i dagtilbud eller job.
– Uanset om du har en diagnose, udfordringer eller er lidt småstresset, så giver hestene, fysisk træthed til kroppen.
Du trasker nemt 30.000 skridt dagligt. Heste skal bringes ud og ind fra fold, soigneres og arbejdes med, og så kommer den naturlige træthed, som langsomt erstatter medicinen.
Anne forklarer, at arbejdet med hestene fjerner behovet for konstant refleksion og overtænkning.
–Betænkningstiden for borgeren er væk. At lære uden at gøre er, som at elske uden at røre.
Hesten er base for et trygt sted at finde sig selv
Hestene kan sætte gang i en vigtig proces hos mennesker – en proces, hvor de langsomt lærer at tro på sig selv. Mange mennesker kæmper med følelsen af ikke at være gode nok. De føler sig ofte utrygge i sociale rum og har svært ved at indgå i fællesskaber.
Borgerne får mulighed for at opbygge selvtillid gennem samværet med hestene, som reagerer på deres nærvær – ikke på deres ord.
– Heste kan få dig til at lære noget om dig selv, fortæller Anne, mens vi går rundt langs det idylliske skov- og markområde.
Hestene kan starte processen med at tro på dig selv ved at fokusere på de positive ting sammen med hesten. Bostedet får ofte borgere ind, som er kørt fast i livet. Pludselig så kan de noget, fordi hestene viser dem det trygge rum at udfolde sig i.
Kommunikation uden ord
Anne forklarer, hvordan heste kommunikerer med de unge – og hvorfor det virker:
– Heste er intuitive og har ikke det verbale sprog. Heste taler rent, hvor det verbale sprog ofte kan blive misforstået. Ofte er det svært for borgerne at sidde overfor en person i en stol og fortælle, hvad bekymrer dig. Det er svært at sætte ord på for borgeren. Hesten giver mulighed for at spejle sig selv i hesten.
– På den måde bliver hesten en døråbner – både til den indre verden og til relationer med andre mennesker. Kommunikationen starter i stalden, på banen, med hesten, teamet og de kunder, der kommer forbi.
Hør nedenfor Anne fortælle om hestens måde at kommunikere med mennesker på:
Et højt specialiseret tilbud
Anne er uddannet lærer og har boet på stedet i 8 år. Først for lidt over et år siden indrettede hun den første lejlighed til en borger i botilbuddet – efter tilladelse fra kommunen. Anne fortæller, at hun er et af de få steder i Danmark, som har et højt specialiseret tilbud, hvor borgerne kan indgå i det daglige arbejde med hestene alt efter, hvad den enkelte borger selv ønsker. De kan både være en del af klargøringen men også tilridning og ridning er en mulighed.
Hvordan lykkes borgerne?
Et vigtigt spørgsmål er, hvordan man måler succes. Ifølge Anne handler det ikke om hurtige resultater, men om robusthed og vedholdenhed.
– Successen afhænger af, hvor robust du bliver, når noget ikke går, som du forventer. Hvis du kan klare at fejle mange gange, så bliver du megadygtig, siger Anne.
– Tusind fejltagelser ligger bag en succes og havde jeg ikke lavet fejl, havde jeg ikke vidst det, som jeg ved i dag. For hvert menneske jeg kan give et perspektiv de unge gerne vil være i, så giver det mig en stor livskvalitet, slutter Anne Søndergaard.
