Seks fejlfrie 6-års heste

08-09-2012 13:52

Britt Carlsen

DV Eliteskue | De 6-årige springheste har redet til bedømmelse i Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup og seks af dem er fejlfrie til morgendagens finale

De 6-årige springheste har været i aktion på springbanen i forbindelse med Dansk Varmblods festlige eliteskue på Vilhelmsborg. Mens føllene bliver bedømt inde i opvisningshallen er det blevet kæmpet om at vise sig optimelt frem for udtagelseskomiteen bestående af berider Søren Knudsen, Annette Winther og Henning Uhrup. Foruden selve klassen, Dansk Hesteforsikrings Youngster Cup, så kæmper rytterne også om at blive udtaget til at repæsentere Danmark og Dansk Varmblod ved UVM på Zangersheide i slutningen af denne måned. Forbundet har fire pladser til de seksårige heste og søndag aften vil det blive besluttet, hvilke ryttere og heste, der får æren og oplevelsen af at deltage på Zangersheide. Seks ekvipager ud af et felt på 20 var fejlfrie i dagens første afdeling. Rytterne tager fejlene med sig til de to finalerunder i morgen søndag, og i dag var det Søren Møller Nielsen og Laramy Ask e. Lambrusco Ask der var fejlfri og hurtigst. Michala Johansen/Skovmosegård's Miss Tenderness e. Ladoga, Quidor e. Quidams Rubin redet af Erik Bigler, Søren Møller Nielsen Ci Ci Senjor Ask e. Cassini I, Torben Frandsen og Capone e. Carano samt Quela VG e. Quidam's Rubin redet af Allan Skov Christensen fulgte på de næste pladser. Banebygger Bo Bak Andersen havde også udfordret de 6-årige heste med en krævende bane, og det kostede både nedslag og stop, men fem ryttere klarede sig gennem banen med blot fire fejl, så klassen er særdeles åben til morgendagens finale.

Links

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen