Severo: Baby og OL-kvalifikation i samme uge

02-07-2021 22:22

Severo Jurado Lopez og Annika Damrau er netop blevet forældre til deres første barn, Paula, og lige nu er Severo til start i belgiske Grote-Brogel for at sikre sin sidste OL-kvalifikation

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez og Fendi. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er en glad og stolt Severo Jurado Lopez, der her i aften annoncerer, at det har været en meget speciel uge, hvor han i går den 1. juli blev far til sit og Annikas Damraus første barn, og i dag allerede rider internationalt stævne.

Han er allerede langt hjemme fra Annika og Paula for at ride sin OL-kvalifikation i hus ved CDI-stævnet i belgiske Grote-Brogel og fortæller i sin opdatering på de sociale medier, at han ikke red særligt fokuseret i dag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det betyder så meget at have en hest, man kan stole på, selv når man har haft en helt speciel uge. Fendi gjorde sit bedste og hjalp mig hele vejen rundt, og vi sluttede på en tredjeplads. Nu glæder jeg mig til at fuldende denne sidste OL-kvalifikation og så komme hjem til Annika og vores lille pige, fortæller Severo.

Han fortæller, at han er meget taknemmelig for alle, der har bidraget til at gøre det muligt at ride endnu en OL-kvalifikaiton, og dermed mener han naturligvis også sin tidligere arbejdsgiver, Anne Van Olst, som ejer Severo Grand Prix-partner Fendi T e. Negro/Lester.

Severo, der har boet i Danmark i otte år, er spanier og rider for det spanske landshold. Han har i en årrække været profilrytter hos Helgstand Dressage, inden han blev selvstændig rytter i Danmark. Før sin ansættelse hos Helgstrand var han ansat hos Anne og Gertjan Van Holst i Holland og har bevaret en nær kontakt til dem.

Copyright Ridehesten.com
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen