Sidste dag i Sønderborg

08-10-2017 19:33

391 dygtige springekvipager har denne weekend kæmpet om placeringerne ved landsstævnet  hos Sønderborg Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Christina Madsen og hingsten Daughtry Mak
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag var 98 ekvipager klar ved landsstævnet i Sønderborg, hvor endnu en dag bød på flot springning.

Dagens MA2 blev sprunget på en 140 cm høj bane, og Anica Kristoffersen og DV-hoppen Play Girl e. Party Dance/Calato (opdr. Fam. Kristoffersen) absolut hurtigste ekvipage på banen, der med nul fejl efter omspringningen leverede en flot tid på 33,98 sekunder. Søren Møller Rohde og Todt Un Prince Ask e. Baloubet du Rouet/ Clair De B´Neville (opdr. Marius og Danielle Huchin) red sig ind på andenpladsen i tiden 36,37 sekunder. Søren Møller Rohde var en travl herre på podiepladsen i dag, da han med DV-hingsten Quarz Ask e. Quintero/Caretino (opdr. Frauke Bahnsen) sprang sig ind på tredjepladsen med tiden 40,49 sekunder.

Dagens S2** klasse 150 cm havde blot fire ekvipager meldt til start. Sejren tilfaldt Christina Madsen og hingsten Daughtry Mak e.  Cassini II/Calvados (opdr. Stald Mak v/Martin Schougaard), der leverede nul fejl i tiden 38,31 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Stutteri Ask Youngster finalen blev det en sejr til Søren Møller Rohde på den 7-årige DV-hoppe Fiona Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Carthago (opdr. Stutteri Ask), der leverede en flot tid i 39,06 sekunder. Dennis Lüth og den 6-årige hoppe Dusty Devil e.Carpaccio/Coronado (opdr. Anja Lunn) red ind på andenpladsen i tiden 49,03 sekunder.

Se alle resultater HER

 

Mille Albinus Hjermitslev

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Mille Albinus Hjermitslev