Skoens betydning for hestens bevægelse

24-01-2017 11:19

Ved Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde den 11. februar på Hotel Legoland kommer Dyrlæge Mette Uldahl og holder et indlæg om "Betydningen af hovens form og vægt på bedømmelse af gangarter og hestens fremtidige holdbarhed"

Copyright Ridehesten.com

Ved Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde den 11. februar på Hotel Legoland i Billund er alle medlemmer af Dansk Varmblod er velkommen. Dyrlæge Mette Uldahl står her for et indlæg om "Betydningen af hovens form og vægt på bedømmelse af gangarter og hestens fremtidige holdbarhed". Oplægget lyder således:

Når ungheste stilles til kåring eller deltager i unghestechampionater, forsøger man at udpege fremtidens ”stjerner”. Ved disse fremvisninger er bedømmelse af hestenes gangarter et vigtigt element. Kan man ændre bedømmelsen af hestenes gangart ved at ændre på hovens vægt? Hvilken betydning har hovens form for hestens fremtidige holdbarhed som ridehest? Gennemgang af et dansk studie om konsekvenser af skoens vægt på bedømmelse af ungheste samt viden omkring konsekvenserne af hovenes form.

/DV

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner