Skovsager-søstrene dominerer Nordic Rising Stars

30-05-2026 21:44

Skovsager-søstrene satte et markant aftryk i de første afdelinger af den nye Nordic Rising Stars-cup ved DM i Randbøl. Michella besatte både første- og andenpladsen hos ungrytterne, mens Malina indtog føringen hos juniorerne inden søndagens afgørende finaler

Copyright Ridehesten.com
Den nye ungdomscup Nordic Rising Stars er i fuld gang hos Randbøl Dressage Academy, hvor Skovsager-søstrene har lagt flot fra land. Her Malina Bøgh Skovsager på Blue Hors Zampalo. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend danner Randbøl Dressage Academy rammerne om DM i dressur for U25- og senior- og pararyttere, og som et nyt initiativ på programmet er junior- og ungryttercuppen Nordic Rising Stars. Interessen for klasserne var stor allerede far start, da tilmeldingen i april blev fyldt på rekordtid, og i denne weekend har nogle af landets mest talentfulde unge ryttere så muligheden for at vise deres kunnen på den helt store scene. 

Fredag blev første afdeling afviklet for juniorrytterne i MB1, mens ungrytterne har været på banen for første gang i dag, hvor de red første afdeling i Prix St. Georges. Hos ungrytterne var der bestemt ingen tvivl om, hvem der satte sig på konkurrencen, mens det hos juniorerne var lidt mere tæt. 

Ingen nærmede sig Michella
Hos ungrytterne blev det nemlig Michella Skovsager, der leverede en imponerende præstation ved at besætte både første- og andenpladsen i feltet med i alt ti ekvipager. Sejren tog hun i sadlen på Zimillione PT2 e. Gammelenggårds Zappa/ Fürst Nymphenbur efter et harmonisk og flot ridt til 74,364%, mens hun med Blue Hors Elliott e. Erlando / Blue Hors Romanov (opdr. Julianelyst ApS) red sig ind på andenpladsen med 71,970%. 

Begge heste gjorde det rigtig godt i dag med to fejlfrie ture. Elliott havde en rigtig god galoptur, og Zimi gav overordnet bare en fantastisk følelse, fortæller Michella Skovsager efter dagens sejr. 

Copyright Ridehesten.com
Michella Skovsager og Zimillione PT2. Foto: Privat

Hun forklarer samtidig, at DM-stævnet i Randbøl passede perfekt ind i planlægningen frem mod de kommende internationale opgaver, der venter om ganske kort tid. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi var nødt til at flytte lidt rundt på stævnerne, så det passede med mine eksamener, og så var DM-stævnet i Randbøl bare en oplagt mulighed for at pudse formen af inden stævne i Hagen, fortæller hun. 

Tredjepladsen hos ungrytternes første afdeling gik til Silje Bjørk Gram i sadlen på Servantes Du Jade e. Skovens Rafael/ Wynton, som i dag blev belønnet med 67,879% af dommerne. 

Copyright Ridehesten.com
Podiet bestående af Michella Skovsager og Silje Bjørk Gram. Foto: Privat

Lillesøster sejrede hos juniorerne
Hos juniorrytterne blev første afdeling afgjort fredag, hvor Michellas lillesøster Malina Bøgh Skovsager lagde flot fra start. I sadlen på Blue Hors Zampalo e. Blue Hors Zack/ Brentano II red hun sig nemlig til sejren efter et flot og velovervejet ridt, der blev belønnet med 71,883%. 

Copyright Ridehesten.com
Det var en glad Malina Bøgh Skovsager, der red af banen i fredags. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Hos juniorrytterne var det noget mere tæt end hos ungrytterne, hvor Michella red mere eller mindre fra sine konkurrenter. På andenpladsen hos juniorerne fulgte nemlig Malou Birkemose SigtenbjerggaardSkikkild's Affection e. Tailormade Attention/ Weltjunge, der red til 70,864%, mens Sofie Aagaard Buur-Thomsen og Dandy Style e. Dante Weltino/ Blue Hors Don Schufro sikrede sig tredjepladsen med 69,568%. 

Copyright Ridehesten.com
Malou Birkemose Sigtenbjerggaard pĂĄ Skikkild's Affection. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

I morgen søndag skal de endelige vindere af Nordic Rising Stars findes, når både juniorer og ungryttere rider deres afgørende finaler på Randbøl Dressage Academy. Vinderen bliver den ekvipage med det højest samlede resultat fra både første og anden afdeling. Det bliver ungrytterne, der skal i ilden først, hvorefter juniorerne overtager banen. 

Copyright Ridehesten.com
Sofie Aagaard Buur-Thomsen og Dandy Style. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner