Som groom har man travlt til hingstekåring

08-03-2018 19:34

Sussi Hjort Hollensted

Mikkala Krog er groom for Andreas Helgstrand. Hun har meget travlt i de her dage, hvor Helgstrand Dressage har 47 heste med til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning

Copyright Ridehesten.com

Går man ned i staldene til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, så er der konstant aktivitet. En af dem, der er stået meget tidligt op i morges for at deltage i travlheden er Mikkala Krog. Hun er groom for Andreas Helgstrand i Helgstrand Dressage.
- I dag har jeg været her i stalden fra klokken 05.30. Der har vi muget og fodret hestene. Lige siden har jeg så gjort heste klar til Andreas og hjulpet til med de andre heste, fortæller hun. 

47 heste med i Herning
Og der er en del at se til. Helgstrand Dressage har 47 heste med til Herning.
- Andreas har jo 4 heste med, som han skal ride,  så det har jeg rigtig travlt med. Jeg startede i morges med at gå med dem. Så har jeg flettet to af dem. Derefter har Revolution skulle trænes, og hver gang Andreas selv skal ride, så er jeg med hele vejen, også oppe på banen, fortæller hun.  

Skal lære Jovian at kende
-Jeg er lige kommet hjem fra USA, så noget af det, jeg har haft lidt fokus på er at lære Jovian at kende. De andre tre heste, som Andreas har med, kender jeg jo rigtig godt, men ham har jeg lige skullet se lidt an. Han er dog så sød, så det er gået rigtig fint, siger hun

Alle kommer til Herning
Alle kommer jo til Herning, så det er rigtig sjovt at være her. Her bliver vi jo også testet på om vores hold fungerer, og det er bare gået så godt. Så selvom vi i morgen skal rigtigt tidligt op igen, så er det spændende at være her, slutter hun.

Få et godt tip fra Mikkala Krog her: 

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing