Annika Knudsen Lorentsen
De smukke rammer i Bernstorffsparken, som Sportsrideklubben råder over, danner i denne weekend rammen om landsstævne i springning. Her er der planlagt mange forskellige konkurrencer for både pony og hest, og i dag har der eksempelvis været S-klasser på programmet for begge.
Dagen sluttede med en S1* for hest, hvor der var tre ekvipager til start, som alle leverede gode præstationer. Thomas Pihl Jensen stod for de to af starterne, da han red konkurrencen med to forskellige heste. Sejren tog han i sadlen på den 9-årige Kannica e. Kannan/Cassini II (opdr. Poul-Erik Jensen) efter en runde med nul fejl.
Den anden rytter i klassen var 13-årige Palma Sophie Gry Jansson-Christensen, der red sin blot anden S-klasse og tredje S-start for hest i dag.
I morgen er den dag ved stævnet hvor der er flest starter, når der er konkurrencer fra LB til MA for hest og LB til LA for pony.