Stærke hold til start i første Walber Cup-klasse (video)

03-05-2021 09:29

Annika Knudsen Lorentsen

I går tog det ene hold fra Bækgaarden Sportsrideklub sejren i Walber Cup efter en klasse med hård konkurrence og flotte takter fra mange hold. Klassen, som blev afviklet hos Riders Cup, var den første i rækken af kvalifikationsklasser frem mod årets Agria DRF Mesterskab for klubhold i springning

Copyright Ridehesten.com
Lærke Olesen og Zarina VII. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle 21 hold, som i går er tilmeldt Walber Cup, var til start ved det første kvalifikationsstævne hos Riders Cup i weekenden. Konkurrencen var hård, og der var flere hold, der sluttede med samlet 0 fejl efter alle deres ryttere havde været igennem banen. 

Bedst blev det ene hold fra Bækgaarden Sportsrideklub, som med fire overbevisende fejlfrie runder, kunne fratrække det resultat med den langsomste tid, og dermed endte de med den samlet hurtigste tid. På holdet red Freya Høyer Pedersen med Biobe van't Commercehof e. Adorado/Codex, Clara Roesgaard Kristensen med AK's Cavalina e. Caschas/Chello I, Line Busk Heltborg med Gaville e. Chellthago Z/Animo og Lærke Olesen med Zarina VII e. Cartani/Caretino. 

På andenpladsen blev det Ponygården Solvang. Her red tre af holdets fire ekvipager fejlfrit, mens holdets sidste ekvipage havde et ærgerligt nedslag. Men da det dårligste resultat kan trækkes fra, endte også dette hold med samlet 0 fejl. På holdet red Thit Bibi L. Roed med Chacomo e. Chacco-Blue/Cenot, Rie Rose Lindegren Roed med Tuscia del Poggiosecco e. Prinz Clintus/Lauritz J, Kristian Skovrider med Special de Gamet e. Stakkotol/Vetiver de Gamet og Maria Barnewitz Schou med Seana 2 e. Stolzenberg/Escudo II. 

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg med Gaville. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På tredjepladsen blev det holdet fra Capacity Showjumping Center, der også endte med 0 fejl efter, at de havde fratrukket deres dårligste resultat. På holdet red Ulrich Gaarslev med Famke Adina e. Bacardi VDL/Silverstone, Pedro Godsk med Quidor e. Quidam's Rubin/Nimmerdor (opdr. Topsport A/S), Benedikte Rie Truelsen med Althea Nova Aask e. Nekton/Cor de la Byrère og Christine Thirup Christensen med Vedric e. Hurlevent de Breka/Pamphile. 

Der var point til de 10 bedste hold i klassen, og frem mod næste afdeling er det altså holdet fra Bækgaarden, der har lagt sig i front i den samlede stilling. De bedste hold efter alle fire kvalifikationer skal mødes i finalen, årets Agria DRF Mesterskab for klubhold i springning. Se resultatet af klassen her.

Velafviklet på trods af restriktioner
Der er stadig en lang række restriktioner, der skal overholdes, når man afholder ridestævne. Det har Riders Cup gjort meget ud af, og på den måde, har alle deltagerne kunne deltage sikkert i stævnet hele weekenden. 

I videoen nedenfor kan I høre Glenn Nielsen fra Riders Cup fortælle om, hvordan de har fået det hele til at gå op i en højere enhed. 

En af Ridehestens fotografer var til stede i løbet af stævnet på Riders Cup, og billeder kan allerede nu ses her på Ridehesten.com

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen