Steve Guerdat vandt World Cup-kvalifikationen i Basel

12-01-2020 19:23

Camilla Tiefensee Schrøder

Den tidligere verdensetter Steve Guerdat, som netop er blevet skubbet af tronen af sin landsmand Martin Fuchs, fik bevist sit værd denne weekend, da han vandt både Longines Grand Prix og World Cup-kvalifikationen i Basel på en hest, der debuterede på femstjernet niveau

Copyright Ridehesten.com
Steve Gueardat og Victorio des Frotards blev hyldet på hjemmebanen i Basel efter deres sejr i World Cup-kvalifikationen i eftermiddags. Foto: FEI/Richard Juilliart
Nyheden fortsætter efter annoncen

Godt nok har han lige mistet sin førsteplads på verdensranglisten, men Steve Gueardat var ikke til at slå ved World Cup-stævnet i Basel denne weekend. Ombord på den 11-årige Victorio des Frotards e.  Barbarian/Prince Ig'or gjorde han rent bord og vandt de to største CSI5*-klasser: Fredagens Longines Grand Prix og søndagens World Cup-kvalifikation.

– Vi havde ikke de største forhåbninger. Min hest havde aldrig gået femstjernet Grand Prix før, og vi endte med at vinde både Grand Prixen og World Cup-kvalifikationen. Det er en fantastisk følelse, og jeg kunne ikke være mere glad, end jeg er nu, fortalte Steve Guerdat til FEI TV efter sejren.

Som det kan høres i videoklippet nedenfor, strejfede han flere bomme undervejs i World Cup-springningen, men alle blev liggende, og ingen af de efterfølgende konkurrenter i omspringningen kunne slå hans tid på 31.44 sekunder. Nærmeste konkurrent var franske Julien Epaillard på Queeletta, som var et kvart sekund langsommere. Den nye verdensetter Martin Fuchs måtte tage til takke med en syvendeplads på Silver Shine e. Califax med fire fejl og en omspringningstid på 47.73 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten

Steve Gueardat har i sin karriere vundet tre World Cup-finaler og OL-guld, og han lå nummer et på verdensranglisten alle 12 måneder i 2019. Nu fører han også World Cup-ranglisten i denne sæson.

Se vinderridtet her:

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen