Stilcup 2024 afviklet med succes

30-03-2024 06:34

Stilcup 2024 er nu afviklet! Arrangør, Ariane Batchelor udtrykker sin glæde over den store opbakning til stilspringning, og håber på at kunne ramme bredden i springsporten endnu mere i 2025

Copyright Ridehesten.com
Victoria Reventlow på Särkens Winston. Foto: Privat/Anja Mogensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter fire dages spændende ridning på Riders Cup i Herlufmagle er Stilcup 2024 i samarbejde med AB Rideudstyr nu veloverstået. Arrangørerne ser tilbage på stævnet med stolthed og takker både deltagere og stedet for den gode indsats. 

Ariane Batchelor, der er hjernen bag Stilcup, udtrykker sin tilfredshed med årets stilcup, og glæder sig over at se flere og flere ryttere deltage i stilspringning: – Stævnet er gået super godt! Vi har fået en masse ros for både arrangementet og for stedet. Derudover har det været super fedt at se så meget pæn og ordentlig springning med fokus på grundridningen. Vi glæder os allerede til Stilcup 2025, siger Ariane. 

Copyright Ridehesten.com
Præmieoverrækkelse - Bronzetur Finale LB1* Springning Ponyer S2. På billedet fra venstre ses: Amanda Larnæs Bjerg Hansen på Silver Dream, Victoria Petersen på Spotlights Donna og Elena Hammer Graarup på Donar. Foto: Privat.

Stævnet er arrangeret med en vision om at give bredden mulighed for at prøve kræfter med stævner på niveau med DM og internationale stævner. Ariane håber, at endnu flere fra bredden vil støtte op om stævnet i fremtiden: – Vi har haft deltagere fra både Sjælland, Fyn og Bornholm, og vi håber virkelig at endnu flere vil støtte op om vores stævne i fremtiden - både ryttere og sponsorer. Du kan læse meget mere om stævnet i denne artikel. 

Copyright Ridehesten.com
Annika Friedrichsen på Galopy's Tyson. Foto: Privat/Anja Mogensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ariane brænder udover Stilcup for at sætte mere fokus på grundridning og hestevelfærd, og arrangerer derfor en spring camp i Bernstorffsparken fra d. 4. august 2024 - 8. august 2024. Her vil Lars Trier Kjøller varetage alt springning og Betina Becker vil varetage alt dressur: – Med spring campen ønsker vi at præge unge ryttere til at vægte grundridning og hestevelfærd, og det er det, vi håber at kunne bidrage med, når vi åbner op for campen, siger Ariane. Du kan læse mere om spring campen på AL Showjumpings Facebookside. 

 

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen