Store navne til start i Luhmühlen

19-05-2022 16:51

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der er mange store navne til start ved det internationale fem-stjernede stævne i Luhmühlen, hvor særligt Englænderne stiller til start med et stort hold ryttere. Desforuden bliver den 5-stjernede klasse ligeledes med dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Rosalind Canter. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Om mindre end en måned løber Luhmühlen Horse Trials af stablen, når der d. 16.-19- juni afholdes det prestigefyldte fem-stjernede stævne i Tyskland. Luhmühlen Horse Trials er ét af de syv fem-stjernede militarystævner der afholdes på årligt plan, verden over. De øvrige fem-stjernede stævner afholdes i Badminton og Burghley i England, Kentucky og Maryland i USA, Pau i Frankrig og Adelaide i Australien.  

Blandt de deltagende er danske Peter Flarup og Fascination. De repræsenterede ligeledes Danmark da der sidste år blev afholdt OL i Tokyo. 

Rosalind Canter der i 2018 vandt verdensmesterskaberne stiller ligeledes til start. Hun blev ved dette års Badminton Horse Trials placeret som nr. 2 med Lordships Graffalo, og har mange placeringer i 5* med i bagagen. 

Aistis Vitkauskas der er bosat i Danmark stiller også til start. Det gør han med Commander VG, der er en 11-årig Dansk Varmblod. Parret har tidligere deltaget i to fem-stjernede stævner, i henholdsvist Luhmühlen sidste år, samt i Pau i Frankrig i 2020. 

Copyright Ridehesten.com
Aistis Vitkauskas og Vanilla Fly. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

 Tom McEwen der var på det guldvindene hold ved OL i Tokyo sidste år, stiller også til start med to heste, der begge skal gå deres første fem-stjernede klasse. Udover at være med til at ride hold-guldet i hus ved Tokyo 2020, fik han en individuel sølvmedalje. 

David Doel er også meldt til start ved stævnet. David havde i år sin debut ved Badminton, og lykkes med at ride sig ind på en imponerende 6. plads. 

I alt er 38 heste meldt til start i klassen, hvor det er ryttere fra Canada, Danmark, Frankrig, Litauen, Syd Afrika, Schweiz, Sverige og USA der skal konkurrere.

Se hele listen her.

Kilde: Horse & Hound

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen