Straight Horse Ascenzione og Caracciola i særklasse

16-05-2021 13:05

Det blev igen i dag til topkamp mellem Helen Langehanenberg på DV-hoppen Straight Horse Ascenzione og Daniel Bachmann Andersen på den skimlede hingst Caracciola ved Nürnberger Burg-Pokal kvalifikationen i München

Copyright Ridehesten.com
DV-hoppen Straight Horse Ascenzione og Helen Langehanenberg. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Det blev lidt en gentagelse af gårsdagens indledende klasse i kvalifikationen til den tyske dressurturnering Nürnberger Burg-Pokal. I dagens St. Georg Special i München var sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro  (opdr. Stutteri Straight Horse) nemlig endnu engang umuligt at komme uden om, da hun med tyske Helen Langehanenberg sejrede, igen igen. Med intet mindre end 78,09% sikrede den elegante hoppe sig dagens sejr samt en billet til finalen, som afholdes i Frankfurt til december.

Danske Daniel Bachmann Andersen havde i går stævnedebut på den skimlede holstener hingst Caracciola MT e. Chin Champ/Calido som er af springafstamning. Her blev de nummer to og lighed med Helen og Ascenzione , formåede Daniel og Caracciola  i dag at løfte niveauet en tand mere. Den flotte skimmel satte nærmest ikke en hov forkert og blev af dommerne belønnet med 76,63% og de strøg derfor ind på andenpladsen. 

Også den danskavlede hingst Zoom e. Blue Hors Zack/ Blues Hors Don Schufro, der er opdrættet af danske Dorthe M. Jeppesen i Schweiz var til start i Nürnberger Burg-Pokal kvalifikationen. Zoom blev som føl solgt til Blue Hors og bliver nu redet af Helen Langehanenberg. Hingsten blev i går placeret som nummer fem med 71,92%, mens ekvipagen i dag blev nummer otte med 68,87%. 

Se resultatet af klassen HER.

Se herunder Daniel og Caracciolas ridt til over 76%.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen