Trine Askjær-Jørgensen
Omtrent 300 dressur- og avlsentusiaster var torsdag aften mødt op hos Randbøl Dressage Academy, der bød indenfor til clinic sammen med Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark.
Aftenens tema var “Fra føl til Grand Prix”, hvor Cecilie Ventzel Jensen og Lennart Lindberg fra Equinito omtalte hestens første leveår og tidligere landsholdsrytter og landstræner, Nathalie du Sayn-Wittgenstein, tog sig af at fortælle publikum om rejsen fra unghest til dressurens højeste niveau.
Helene Geervliet fra hannoveraneravlsforbundet lagde ud med at byde velkommen og fortalte, at ideen til clinicen var opstået i foreningen, som de så havde spurgt Dennis Fisker og Mette Frederiksen fra Randbøl Dressage Academy, om de ville byde ind på, hvordan man kunne løfte.
Dennis tog over og fortalte lidt om, hvad der skulle ske i løbet af aftenen, og om stedet, der nu drives på en noget anden måde, end da det var Blue Hors.
Herefter var det tid til første "indslag" med Cecilie og Lennart, som lagde ud med at fortælle om føl og helt unge heste, hvor fokus var på at vurdere styrker og svagheder, samt hvad man skal være opmærksom på i deres opvækst.
Parret tog emnet op omkring valg af hingst og fik publikum til at række hånden op ved de prioriteter, de synes, er vigtigst.
Der var stor enighed hos publikum omkring ridelighed og temperament, hvilket også stemte overens med Cecilie og Lennarts forventning, fordi de oplever, at avlerne har meget fokus på det, når de henvender sig, men som Lennart også sagde, så havde flertallet formentlig svaret gangarter for 10-15 år siden.
Deres erfaring er dog også, at det imponerende og flashy kommer til at betyde meget for avlerne i sidste ende, når de skal vælge hingst, noget som specielt Cecilie som dyrlæge taler imod.
– Ekstremerne har en pris i forhold til hestenes sundhed. Vi er mere til tre gode, reelle gangarter end én god og to middelmådige eller endda dårlige, sagde hun.
Lennart slog fast, at han ikke mener, den perfekte hingst findes: – Derfor handler det om, hvad det er for nogle kompromiser, man indgår, og hvordan de passer sammen med hoppens styrker og svagheder.
Til at demonstrere deres pointer viste de to 1-års føl fra Equinitos følbørnehave frem. Begge hoppeføl, efter henholdsvis Total McClaren/ Dancier/ Blue Hors Romanov og Venido/ Don Crusador/ Rotspon, tog de imponerende rammer i ganske stiv arm, også bedre end Cecilie og Lennart havde forventet, men det understregede bare deres pointe med, at der er kommet mere fokus på ridelighed og temperament.
– Det er svært at vurdere føl, og man skal passe på ikke at stemple dem ud fra deres eksteriør. Jeg synes, det handler meget om, hvad man vil med dem, sagde Lennart blandt andet, og Cecilie lagde fokus på de helt unge hestes vækst.
– De kan altså godt blive for store og vokse for hurtigt. Jeg har som dyrlæge set flere heste, der er blevet slingre (wobblers) pga. kraftig vækst. Så jeg vil slå et slag for, at man skal passe på med at kombinere en stor hoppe med en hingst, der avler stort. OCD er der også større risiko for ved voldsom vækst.
Fodring og mineraler er rigtig vigtigt ved føllene, men der er også kommet mere fokus på, hvordan man fodrer den drægtige hoppe, fordi man der også kan få indflydelse på udviklingen af OCD, understregede Cecilie.
I håndteringen og omgangen med de føl og plage, der er opstaldet hos Equinito, lægger Cecilie og Lennart meget mærke til, hvordan deres karakterer er, og de har helt klart et indtryk af, at dem der er tillidsfulde, har det nemmere.
– Jeg vil våge at påstå, at de bliver mere holdbare og sunde heste, fordi de skal ikke gå nær så mange runder for at forstå det, og de har det mentalt nemmere. Fra et velfærdsperspektiv er det også væsentligt, sagde Cecilie.
Sidste hest på banen for deres vedkommende var en 3-års hoppe e. Fürstenball/ Sensation/ Blue Hors Leredo, hvor Lennart kunne fortælle, at avleren netop havde valgt Fürstenball for at få en høj grad af ridelighed til en hoppe, der er meget ædel og smart. Et valg, der har givet en dejlig og harmonisk "brugshest", som de sagde.
– Det sidste gode råd fra os er at snakke sammen med andre og vidensdele, og at det er godt med noget debat om, hvad man skal have fokus på i avl og sport, sagde Lennart.
Herefter tog aftenens hovednavn over, nemlig Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og indledte med, at hun også syntes, det have været rigtig interessant at høre et andet perspektiv på det med holdbarhed, ridelighed mv.
– Jeg vil starte med at sige, at en Grand Prix-hest ikke bliver født. Den bliver lavet, og det tager lang tid. I disse tider er det vigtigere end nogensinde, at vi tager os tid, lytter til og passer på hestene. Personligt tænker jeg, når nogen siger, at deres 8-års kan eller går Grand Prix; hvad har man så trænet, og hvor han man skyndt sig og er gået på kompromis?
Indledningsvist slog hun også et slag for, hvor vigtigt det er med et godt management af hesten.
Første hest på banen var 5-årige Birkelys Diego e. Hesselhøj Donkey Boy/ Sam-Sam (opdr. Per Skov Safft), som er kvalificeret til unghestechampionatet i Herning, med Dennis i sadlen.
Nathalie fortalte, at når hun ser en hest for første gang, starter hun altid med at se på det positive; hvad tiltaler hende og derefter, hvad hun som rytter eller træner ville arbejde på for at styrke og udvikle hesten. Hendes bemærkninger fungerede super i forlængelse af Lennart og Cecilies, der handlede meget om avl, for Nathalie snakkede også en del om hestenes eksteriør og interiør.
– Han er smuk, harmonisk, har en fin trav, elastisk, hen til hånden, kunne være lidt mere stabil i kontakten, men igen han er lige blevet fem år, sagde hun bl.a. om Diego, mens hun underviste Dennis og arbejdede med ekvipagen.
Sophia Obel kom ind på endnu en 5-års, nemlig HP Vanderbilt e. Vitalis/ Desperados, der har en meget kendt hoppestamme, som er baseret på Isabell Werths tidligere tophest Weihegold, som også er mor til avlshingsten og OL-deltageren Total Hope fra HP Horses og Schockemöhle.
– Både Diego og Vanderbilt er nogle rigtig dejlige og trænbare heste, lød det fra Nathalie.
Hun slog et slag for, at rytteren virkelig skal bruge sit hoved, når man rider, og tænke over, hvad man laver og hvorfor samt huske at holde nok skridtpauser. Derudover understregede Nathalie også, at som rytter og træner vil hun gerne have heste med gode, regulære gangarter, men de kan også blive for store, hvis man skal kunne samle hesten til Grand Prix senere.
– Hellere et brugbart 8-tal for gangarten end et 10-tal for en kæmpe stor gangart, forklarede hun.
Næste hest på banen var 6-årige Atterupgaards Fibonacci e. Franklin/ Franziskus (opdr. Atterupgaard) igen med Sophia i sadlen. Nathalie kommenterede:
– Det er en stor hest med meget krop og aktion under Sophia, aktive bagben, god skulderfrihed, fin i kontakten, og den ser ud til at være nem at sidde på og lytte godt til hende. Her ville jeg sørge for, at hesten ikke bliver for høj i halsen og låser sin overlinje og så hele tiden lave små temposkift, så han ikke løber væk fra sine bagben og bliver lidt lang i midterpartiet.
Endnu en Atterupgaard-hest kom på banen, nemlig ligeledes 6-årige Atterupgaards Finali e. Foundation/ Lord Sinclair (opdr. Atterupgaard) med Dennis i sadlen. Han deltog i unghestechampionatet i Herning sidste år og er nu næsten klar til start i MB.
– Det er en kraftigere type, lidt kortbenet, ikke så balanceret endnu for sin alder, kunne have en lidt længere hals, men ingen heste er perfekte, så det handler om at finde ud af, hvordan man forbedrer det, man har, forklarede Nathalie, som her ville fokusere på mange små temposkift og overgange for, at han kan lære at bære sig bedre.
– Man skal tilpasse tempoet til hestens styrke, sagde hun.
Herefter fulgte 8-årige Hedelunds Fellini e. Franklin/ Blue Hors Hotline (opdr. Rikke Kvist) med beriderelev Carl-Christian Savola i sadlen. Parret deltog sidste år ved UVM i dressur, hvor de kom i finalen. Fellini, der ellers har prøvet en del stævnemæssigt, var noget spændt til at starte med, som Nathalie sagde, sikkert, fordi der pludselig sad 300 mennesker i "hans" ridehal. Hun fik på fineste vis hjulpet CC med at løsne hesten om, hvor hun mindede om, at i sådan en situation er det vigtigt hele tiden at give hesten en opgave, så den får fokus på rytteren. Man kan med fordel hjælpe hesten med sidebevægelser, overgange og tempovekslinger.
Aldersmæssigt tog vi et trin op herefter, da Sophia Obel kom ind på 12-årige Kgs. Hørgaard Tabasco e. Tailormade Temptation/ Weltmeyer, som den unge rytter for nyligt har fået i stalden og nu træner frem mod start i U25-Grand Prix.
– Det er jo en uddannet hest, der kan sine ting. Så nu skal Sophia finde knapperne uden at ride for mange kilometer, fortalte Nathalie.
Her blev der arbejdet med nogle af se svære øvelser, hvor Nathalie mindede om, at man skal arbejde i selve øvelserne også, og hvis man mærker, at hesten spænder eller topper op, så må man ride ud og finde kvaliteten i gangarten igen og så prøve igen i små bidder.
Aftenen blev rundet af med 13-årige Foldagers Chablis e. Blue Hors Romanov/ Idocus (opdr. Mette Frederiksen), der er Sophias U25-hest, men i går var Dennis i sadlen, og de to havde byttet hest i og med, at Sophia kom ind på den 21-årige hannoveranerhingst Delatio e. De Niro/ Rubinstein I, som hun har fået lov at øve sig på og netop har været til start med ved landsstævnet i Esbjerg.
Som Nathalie sagde: – Han har haft flere forskellige ryttere gennem årene og gået mange stævner, men han er blevet passet rigtig godt på og har haft stævnepauser indimellem. Sådan en hest har jo virkelig vist, at den er ridelig og har et fantastisk temperament, når den kan gå med så mange forskellige ryttere. Jeg synes det er så dejligt at se sådan en ældre herre, der så gerne vil, og som Sophia kan have fornøjelsen af at lære af.
– Jeg håber, vi har kunnet give jer indtryk af, hvordan man over tid kan udvikle og styrke hesten og få den mere på bagparten, så den kan komme hele vejen til Grand Prix, rundede Nathalie af.
Bagefter var der mulighed for at komme med ned at se følbørnehaven hos Equinito for de interesserede.
