Talentsamlinger i dressur

29-08-2013 13:48

Juniorryttere har i midten af september mulighed for at komme til talentsamling i dressur under ledelse af landstræner, berider Ulrik G. Sørensen

Copyright Ridehesten.com

Der afholdes to talentsamlinger den 14. og den 15. september 2013, henholdsvis på Sjælland og i Jylland ved landstræner for junior- og ungrytterne i dressur, berider Ulrik G. Sørensen.

Talentsamlingerne er et tilbud til juniorryttere (født 1996 eller senere), som samtidigt giver landstræneren et overblik over talentmassen i aldersgruppen i Danmark.

Man kan deltage i talentsamlingen med højest to heste, hvis man som juniorrytter har gennemført et dressurprogram i sværhedsgrad 3 med mindst 60% ved to C-stævner. Har man en talentfuld hest på vej, som endnu ikke lever op til kravene, men er ved at være klar til MB-niveau, så er man stadig velkommen til at ansøge om at deltage.

Talentsamlingen vil foregå som en almindelig træning, hvor landstræneren vil bede hver enkelt rytter om at udføre specifikke øvelser, for at få et indtryk af ekvipagens niveau og muligheder. Rytterne er velkomne til at medbringe deres daglige træner til talentsamlingen, så denne også kan få et indblik i landstrænerens vurdering og gode råd.

De to talentsamlinger

  • Lørdag den 14. september: Midtsjællands Rideklub, Jonstrupvej 3, 4320 Lejre.
  • Søndag den 15. september: Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet.

Interesserede kan tilmelde sig til talentsamlingerne via DRF Go! senest den 9. september.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen