Tilfældig byttehandel endte i stor succes

04-12-2019 13:21

Annika Knudsen Lorentsen

Rigtig mange benytter sig af vores salgsside for heste her på Ridehesten.com og en af dem er springrytter Maria Mols Jakobsen, som for nogle år siden lavede en meget succesfuld byttehandel da hun satte sin pony til salg i håbet om at skaffe penge til hendes kommende springhest

Copyright Ridehesten.com
Maria og El-Paso. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

For nogle år siden, faktisk helt tilbage i 2011, satte Maria Mols Jakobsen sin pony Charléne of the Fairplay til salg på Ridehesten.com da hendes ponytid næsten var slut. Ponyen var købt for Marias konfirmationspenge og nu håbede hun selvfølgelig at ponyen kunne indbringe penge nok til at købe en ny springhest. 

– Det var en flot pony, men ikke en pony med det største mod på springbanen, så vi havde ikke redet mere end nogle enkelte LA'er til distriktsstævner, fortæller Maria og fortsætter: 

– Da jeg havde sat hende til salg på Ridehesten blev jeg kontaktet af en avler fra Sønderjylland som havde set annoncen. De ville bytte min pony med en 4-års springhest. 

Maria tog ned for at prøve hesten, og umiddelbart var han ikke den rette. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Han var ikke særlig ridelig og jeg havde svært ved at vurderer om det kunne blive en god hest. Det endte med, at jeg satsede og sagde ja til byttehandlen. Vi satte min pony til salg i slutningen af mit sidste år som ponyrytter, i 2011, og efter under en måned var aftalen lavet, fortæller Maria, som desuden forklarer, at hendes træner og hendes veninder i stalden ikke var særligt begejstrede da hun kom med hendes nye hest i stalden. 

– De syntes han var stor og havde tykke ben.

Det viste sig dog, at hesten El-Paso e. Charon Z/Rheinsberg (opdr. Heide Thomsen og Hans Chr. Johansen), var en god springhest og her nogle år efter er Maria rigtig glad for det valg hun traf. 

– Nu står jeg med en hest, som har givet mig rigtig mange gode ture, og vi har vundet mange rosetter sammen i M-klasser ved både distrikts- og landsstævner. Jeg har fået flere gode bud på El-Paso, men jeg har altid takket nej, fordi jeg er blevet så glad for ham, fastslår Maria og tilføjer. 

– Alt dette skete kun fordi avleren tilfældigvis kom forbi min annonce på Ridehesten, og det er jeg rigtig glad for de gjorde. Faktisk har de også stadig min pony og de er glade for hende, og bruger hende til avl. 

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen