Total Hope-afkom vinder i Sverige

24-02-2024 13:04

Ved det internationale stævne i Göteborg blev der i går afviklet Swedish Warmblood Trophy for 5-, 6- og 7-års heste, hvor Total Hope-afkom vandt de to yngste kategorier

Copyright Ridehesten.com
Maria Anita Andersen og Vive la Reine II ved UVM i 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Swedish Warmblood Trophy presented by Hyperion Stud er et svensk unghestechampionat i dressur med flere kvalifikationsrunder. En af dem gik i Göteborg i går for for 5-, 6- og 7-års svensk varmblodsheste.

I klassen for 5-års gik sejren til hoppen Ester e. Total Hope og redet af Johanne Due Boje 8,26% med delkarakterer som 8,8 for galop og 8,5 for skridt. Ligeledes nr. 2 og 3 er efter hingste, vi kender fra Danmark. Andenpladsen gik til Verdesse II VH e. Valverde/ First Wish redet af danske Jacob Nørby Sørensen, men tredjepladsen blev besat af Ze La Vie e. Gammelenggårds Zappa/ Sir Bedo, redet af ejeren Martin Ågewal.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos de 6-årige heste blev vallakken Vidar e. Total Hope/ Dalwhinnie en meget overlegen vinder med 8,57% og heraf 9,0 for skridt, 8,8 og både ridelighed og kapacitet og 8,5 for galop. Her var rytteren Anna Svandberg, hvis nærmeste konkurrenter var de danske beridere fra Helgstrand Dressage, Maria Anita Andersen med UVM-finalisten Vive la Reine II VH e. Revolution/ De Niro og Mette Sejbjerg Jensen med Francesca VH e. Franklin/ Floricello.

Igen i klassen for 7-års var der faderhingste, vi kender fra Danmark. Vinderen blev Buskhagas Ramayaga e. Revolution/ Del Piero, der opnåede 8,34% med Linnea Holmgren i sadlen. Her var de næstplacerede Emmylou e. Fürstenball/ Emmerton og Gosling e. Gammelenggårds Zappa/ Weltmeyer.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Anna Svanberg og Vidar ved Falsterbo Horse Show sidste sommer. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner