Ung i DV-træningssamling

11-02-2019 13:07
Avl

Kom og få en fantastisk lørdag med Ung i Dansk Varmblod, når de afholder træningssamling på Vilhelmsborg lørdag den 16. februar

Copyright Ridehesten.com
Her ses nogle af Ung i DV'erne, da de i sommer vandt medaljer på Flyinge i Sverige.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Træningssamlingen har denne gang fokus på løsspringningsbedømmelse, mønstring og teori med primær fokus på fodring. Alle kan deltage, både øvede og uøvede og små og store. Der forsøges at tilpasse træningen til de enkelte så alle kan være med og lære mere om hestene.

Til bedømmelse af løsspringning får vi hjælp af Johnny Hansen, som i flere år har været en del af Dansk Varmblods avlsledelse, og som selv har arbejdet i både Danmark og Belgien som professionel rytter, og bl.a. været testrytter ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i springning. Johnny starter med teori om løsspringning og om hvordan dette bedømmes, og herefter går alle i hallen hvor deltagerne skal prøve at bedømme hestene mens de guides af Johnny. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter frokost kommer foderkonsulent Camilla Allesø Jensen og fortæller omkring foder. Camilla er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i hest og dernæst professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, speciale i heste og hesteernæring. Til dagligt arbejder hun nu som foderkonsulent for Equidan Vetline. Camilla tager udgangspunkt i de spørgsmål som er med til VM for Ung avlere i Østrig.

Sidst på dagen står det på mønstring, hvor deltagerne skal prøve at mønstre hestene som Ung I DV gør til konkurrencerne. Inge Madsen og Rie Høper vil give en grundig gennemgang og evaluering af hver enkelt.

Det koster 150 kr. at deltage og tilmelding skal ske seneste den 14. februar til rie_hoeper@yahoo.dk

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen