Vemmelev Ridecenter indbyder til åbent hus

19-09-2021 11:44

Christine Krogh Frausing
Skribent

Efter et hårdt år 2020 og igen nedlukning i 2021, indbyder Vemmelev Ridecenter til et helt nyt tiltag: Åbent hus søndag  den 10. oktober 2021 fra kl. 10 til 16.00

Copyright Ridehesten.com
Katrine Ditte Olsen og Tot. Foto Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vemmelev Ridecenter har under nedlukningen haft travlt med forbedringer overalt i klubben på deres historiske ridecenter, der har over 50 år bag sig. Klubben har stadigvæk et stort ønske om igen at starte rideskolen op, når Covid-19 engang er aftaget helt.

Initiativtageren til åbent hus arrangementet er ildsjælen Brian Behrendt, som for mange år siden var ansat på Ridecenteret. Hans hjerte banker stadigvæk for centeret, og han syntes de trængte til lidt hjælp. Brian har med stor succes hjulpet klubben med at ansøge forskellige fonde og puljer, og klubben er snart i mål med deres målsætning. 

Ved hjælp af midler fra DIF er de nu klar til åbent hus, med indslag fra mange forskellige heste og andre dyr.

Vi håber at se rigtig mange nye, og gamle venner af klubben samt andre, der holder af hestesporten, fortæller Brian Behrendt

Program for dagen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der vil være Loppemarked, Kür dressur med en af klubbens dygtige ryttere, Anna Pedersen fra Dalmose med sin 10 årig New forest pony Sedona Hippios. De har lige været til DM i Frederikshavn, og opnået flot resultat.                                                                                           Derudover vil der være politihunde med opvisning, ponyvognskørsel med Katrine Ditte Olsen og Tot fra VRCL, ridebanespringning  med Sabrina Andersen og Corbell fra VRCL. Der vil også være dressur, samt  Marathon vogn kørsel med  Belinda Bonn Carlsen og den Spanske hingst Lopez        

Miljøtræning og horsemanship

Ejner Møller Andersen fra Stald Dania kommer og afholder en clinic om miljøtræning af heste. Han har holdt kursus de seneste 7 år for heste af alle racer, på både højt og lavt niveau. Han har undervist mere end 1000 heste og ryttere. Tilslutningen til disse kurser er overvældende, og heldigvis har mange fået øjnene op for vigtigheden af samarbejdet mellem hest og rytter. Flere og flere er begyndt at træne tillid og samarbejdsøvelser, ligesom TREC-baner skyder op mange steder.

 Rigtig miljøtræning, udført med hestevenlige principper og god horsemanship, flytter grænser for både hos hest og rytter. Ejner kan med sine træningsmetoder på få timer skabe en kontakt, der bygger på tillid og gensidig respekt. Når hest og rytter stoler på hinanden, er der ingen grænser for hvad hesten vil gøre for sin rytter. Træningsmetoderne er også med til at fjerne rideangst, og manglende tillid i den daglige omgang med heste. Ejner viser med sine Clydesdale heste nogle praktiske øvelser, som alle kan udføre hjemme. Han viser hvor langt man kan komme med den rigtige træning. Der vil efterfølgende være mulighed for at få en snak om øvelser og individuelle problemheste og løsningsmuligheder.

– I samlet flok skal vi nok nå vores mål på vores historiske Vemmelev Ridecenter, der som nævnt har over 50 år bag sig, og ser frem til fremtiden og håber at se rigtig mange nye, og gamle venner af klubben samt andre, der holder af hestesporten, fortæller Brian Behrendt.

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen