Trine Askjær-Jørgensen
Når man taler om hestens indvoldsparasitter, er det som regel med fokus på, hvordan de skal bekæmpes, men hestens forhold til parasitter er langt mere komplekst, end man måske skulle tro.
Det fortalte professor Martin Krarup Nielsen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, da han i sidste uge præsenterede sin forskning på den internationale konference International Society for Equitation Science (ISES) i Billund. Hans oplæg havde titlen "The internal biodiversity of the horse – an update on parasitology" og satte fokus på den overraskende mangfoldighed af parasitter, der naturligt findes i hestens fordøjelsessystem.
Mere end 100 arter i én hest
Heste adskiller sig markant fra mange andre husdyr, når det kommer til parasitter. Mens hunde, katte og grise typisk kan være værter for omkring 10-20 forskellige ormearter, og kvæg omkring 20-35 arter, kan en enkelt hest være vært for mere end 100 forskellige arter af indvoldsparasitter. Det betyder dog ikke, at en hest med mange parasitarter nødvendigvis er syg.
Tværtimod lever langt de fleste heste med deres parasitter uden at udvikle sygdom. Ifølge Martin Krarup Nielsen er parasitisme derfor snarere normalen end undtagelsen, mens sygdom er det, man skal være opmærksom på. Det rejser et interessant spørgsmål: Hvis parasitter er en naturlig del af hestens indre miljø, er målet så virkelig at fjerne dem alle?
International Society for Equitation Science (ISES) er en international organisation, der arbejder for at fremme forskning og evidensbaseret viden om hestes træning, adfærd og velfærd.
ISES afholder hvert år en international konference, hvor forskere, praktikere og andre fagfolk mødes for at dele den nyeste forskning inden for området. I år blev konferencen afholdt 11.-13. august i Billund under temaet The Nature of Horses.
Parasitter er ikke nødvendigvis fjenden
Traditionel parasitkontrol har i høj grad handlet om at finde parasitterne og derefter behandle dem med ormemidler, men gentagen behandling har samtidig været med til at skabe et alvorligt problem: Flere af hestens vigtigste parasitter har udviklet resistens over for de ormemidler, der er til rådighed. Samtidig er der ikke kommet nye typer ormemidler på markedet i årtier. Derfor er forskerne nødt til at tænke anderledes.
I stedet for at forsøge at udrydde alle parasitter handler fremtidens parasitkontrol i højere grad om at forstå, hvornår parasitterne bliver et problem for den enkelte hest. Det er en vigtig forskel. For hvis de fleste heste kan have parasitter uden at blive syge, er tilstedeværelsen af parasitter i sig selv ikke nødvendigvis et tegn på, at hesten har brug for behandling.
Hestens indre økosystem
Måske er det netop her, den nye forskning bliver særlig interessant. Hestens fordøjelsessystem er ikke bare et sted, hvor foder bliver nedbrudt. Det er et helt økosystem, hvor parasitter, bakterier og andre mikroorganismer lever side om side og påvirker hinanden.
Martin Krarup Nielsen og hans kollegaer arbejder derfor blandt andet med DNA-analyser, der kan give et mere detaljeret billede af, hvilke organismer der findes i hestens fordøjelsessystem. Målet er blandt andet at undersøge, hvordan parasitter og tarmbakterier påvirker hinanden, og om bestemte kombinationer kan have betydning for, om en hest udvikler sygdom. Det kan på længere sigt ændre den måde, vi tænker parasitkontrol på.
Fra bekæmpelse til overvågning
For hesteejeren kan det betyde, at fremtidens parasitkontrol i endnu højere grad kommer til at handle om overvågning af hestens sundhed frem for blot at lede efter parasitter og forsøge at fjerne dem.
Samtidig kan management få en større rolle. God foldstyring og græsning sammen med andre dyrearter kan være en del af strategien til at begrænse parasitproblemerne.
Der er altså ikke tale om, at ormekure pludselig er overflødige, men forskningen peger på, at vi har brug for en mere nuanceret tilgang til parasitter – og at målet ikke nødvendigvis bør være en parasitfri hest. For måske er en hest uden parasitter faktisk mere unaturlig, end vi hidtil har tænkt.
I magasinet Ridehesten april 2025 finder du en artikel om vejledning til parasitkontrol i danske hestehold, hvor Martin Krarup Nielsen kommer med konkrete råd og fortæller om resistensforekomst og sejlivede myter mv.
Kilde: Anivet.au.dk
Martin Krarup Nielsen er dyrlæge fra 2001 med en ph.d. fra 2007 og en doktorgrad fra 2023, begge i hestens indvoldsparasitter. Han er desuden både europæisk og nordamerikansk specialist i veterinær parasitologi og er efter mere end 13 år som forsker ved Gluck Equine Research Center på University of Kentucky i USA netop vendt hjem til Danmark for at virke som professor ved den nye veterinæruddannelse på Aarhus Universitet. Martin er blandt verdens førende eksperter i hestens parasitologi med mere end 175 videnskabelige artikler og har forfattet lærebøger og vejledninger til parasitkontrol i flere lande.
