Problematikkerne omkring forhøjede dyrlægepriser er en mærkesag for Jan Pedersen og Dansk Varmblod. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

I det netop udkomne nummer af magasinet Ridehesten har vi bragt en artikel med Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, hvor han stiller 14 spørgsmål til Den Danske Dyrlægeforening. Spørgsmål, som der ventes at bringe svar på i det næstkommende nummer af magasinet. Netop denne sag er en der ligger Dansk Varmblods formand meget på sinde, og han håber, at nedenstående spørgsmål kan være et skridt i den rigtige retning til at rette op på de problemer, der er for nuværende. Jan har desuden bragt sagen op i Landsudvalget for hestes forretningsudvalg i foråret 2025.

De 14 spørgsmål lyder:

1. De hestepraktiserende dyrlæger kritiseres generelt for en uigennemskuelig prispolitik. Hvorfor har kun de færreste klinikker en tilgængelig prisliste?
2. Især prisberegninger på dyrlægebesøg udenfor normal arbejdstid forekommer uigennemskuelige og nogle gange urimelige. Eksempel: En dyrlægepraksis i Jylland beregner et beredskabshonorar på 2.536,50 kr + moms i forhold til klienter, der ikke betjenes af vagtkredsens dyrlæger i dagtimerne. Dette tillæg kommer oven i et vagttillæg, som mellem kl. 16 og kl. 22 er på 100% og mellem kl. 22 og kl. 8 er på 200 %. Derudover tillægges der et køretidshonorar på 500 kr. + moms udover km-takst pr. kørt km. Hvis vi antager, at det grundlæggende vagthonorar er 1.650 kr. ekskl. moms, vil de samlede omkostninger for et vagtbesøg kunne løbe op i 9.359,38 kr eksl. moms, før behandlingen af hesten overhovedet er påbegyndt. Er det rimeligt?
3. Der er eksempler på, at klienter der ikke har været kunder hos klinikken før, skal betale 3.500 kr. på forhånd, før dyrlægen kører ud. Er det rimeligt?
4. Kan ovennævnte situation støde an mod dyrlægernes etiske kodeks, hvis det fører til, at en syg hest ikke behandles?
5. Ifølge den danske markedsføringslov skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik. Dette indebærer, at en erhvervsdrivende ikke må vildlede kunderne om priserne på deres ydelser. God markedsføringsskik kræver gennemsigtighed, og at der skal være gennemsigtighed i forhold til priserne på de ydelser og produkter, der udbydes. Lever de hestepraktiserende dyrlæger generelt op til disse krav?
6. Stigende priser: Priserne på dyrlægeydelser er steget konstant de senere år, især efter kapitalfondenes opkøb af klinikker. Hvad skyldes det? Er der en sammenhæng?
7. Er det lovligt at lægge ekstragebyr på medicin, der udskrives udenfor normal arbejdstid?
8. Hvad skyldes de voldsomme stigninger i omsætningen hos kapitalfondene Vetgruppen og Altano?
9. Store variationer i vagthonorarer: Det almindelige vagthonorar kan variere mellem 50 og 100 % rundt om i landet. Hvad skyldes det?
10. Ifølge en artikel i magasinet "Nyheter" fra den 28. september 2024 er prisen på dyrlægeydelser i Sverige steget med 70 % siden 2018, hvilket har tvunget mange dyreejere til at aflive deres dyr, fordi de ikke længere har råd til behandling. Er vi i Danmark på vej i den retning?
11. Standardisering af priser: Udviklingen af standardiserede prisstrukturer for almindelige dyrlægeydelser i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og andre relevante brancheorganisationer. Implementering af vejledende prisrammer, som dyrlæger kan følge, for at undgå store prisforskelle for de samme ydelser. Hvordan ser Faggruppen Heste på sådan et forslag?
12. Hvordan ville de hestepraktiserende dyrlæger stille sig til en sundhedsrådgivningsordning, som allerede findes for andre produktionsdyr? Ordningen indebærer, at landmanden/hesteavleren har forskelligt medicin til rådighed til eget brug. 
13. De stigende priser rejser alvorlige spørgsmål om prioritering af profit over hestevelfærd og etiske standarder. Hvordan ser dyrlægerne på dette skisma?
14. Hvorfor har Fagggruppen Heste under Den Danske Dyrlægeforening valgt at sige nej til at drøfte disse spørgsmål i et åbent forum med repræsentanter fra hesteavlen?

Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Generelt har netop dyrlægernes arbejde, vagtordninger og priser været et omdiskuteret emne den seneste tid, og hos Ridehesten vil vi gerne sætte et større fokus på dette emne, både på godt og ondt. 

Det betyder, at vi meget gerne høre fra vores læsere. Det gælder hvad enten det er en historie fra en dyrlæge, fra ryttere eller hesteejere, der har en oplevelse omkring dyrlægepriser eller lignende emner, som de gerne vil dele eller andre personer med en historie, der ligger indenfor området. Vi vil gerne belyse alle sider af branchen, og vi opfordrer derfor vores læsere til at kontakte os med både de gode og de mindre gode fortællinger.

I den kommende tid, vil vi forsøge at bringe et udvalg af disse historier, når vi har gennemlæst dem, valideret dem og rakt ud til de berørte i historien. På den måde håber vi, at vi kan medvirke til større gennemsigtighed og forståelse for den udvikling der sker i branchen, og de mulige problematikker, der følger med. 

Har du en historie, må du meget gerne sende den til info@ridehesten.com eller ringe direkte til den vagthavende skribent på her på ridehesten.com. Du kan se, hvem den vagthavende skribent er, ved at scrolle ned på forsiden af sitet.