Werth formand for International Dressage Riders Club

10-12-2020 09:33

Annika Knudsen Lorentsen

På generalforsamlingen den 7. december blev Isabell Werth valgt som ny formand for International Dressage Riders Club, og det er dermed den første store udskiftning i bestyrelsen i 10 år

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth ved World Cup Vilhelmsborg 2020. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tyske OL-rytter og verdensetter, Isabell Werth, er blevet valgt til formand for International Dressage Riders Club og det betyder at hun efterfølger Kyra Kyrklund, som har siddet på posten siden 2010. 

Kyra Kyrklund fortsætter i klubben, hvor hun fremover vil sidde som vicepræsident. Den tyske Grand Prix-rytter Michael Klimke er blevet valgt til kasserer, mens Klaus Roeser bliver generalsekretær, og afløser Wayne Channon, som egentligt trak sig tilbage for to år siden, men forblev som midlertidig på posten, indtil en afløser blev fundet. 

Det er ikke kun i toppen af IDRC, at der har været udskiftning, hvor der har også været en rotation i de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De resterende fra den gamle bestyrelse er spanske Beatriz Ferrer-Salat, som er FEI's dressurkomites atletrepræsentant og amerikanske Catherina Haddad

De nye bestyrelsesmedlemmer tæller britiske Carl Hester, hollandske Hans Peter Minderhoud, østrigske Victoria Max-Theurer og Losos de Munix fra den Domikanske Republik. 

Det betyder også at bestyrelsen er tilbage på sin maksimale kapacitet på 10 personer.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen