Thomas Bach Jensen
Det veterinærgenetiske laboratorium (VGL: Veterinary Genetics Laboratory) på universitet UC Davis i Californien har spillet en afgørende rolle i forskningen af den genfejl hos heste, som hidtil har heddet WFFS for Warmblood Fragile Foal Syndrome, skriver Eurodressage.
Efter syndromet i 2018 blev kendt, er der blevet forsket meget i genfejlens oprindelse, og det pegede tidligt i retning af, at den er nedarvet igennem forædling med fuldblod. I dag er der konstateret WFFS hos flere hesteracer, og efter genfejlen også er konstateret hos fuldblodsføl i England, udmelder UC Davis nu, at navnet "Warmblood Fragile Foal Syndrome" (WFFS) nu ændres til "Fragile Foal Syndrome" (FFS) - altså kobles varmblod ikke længere med denne genfejl.
Da kendskabet til WFFS (nu FFS) i 2018 ramte varmblodsavlen globalt, opstod der et behov for at få identificeret bærerne af genfejlen. Derfor er alle aktive avlshingste testet, og i Danmark blev det kendt, at hingste som bl.a. Blue Hors Don Schufro, Global Player, Jovian, Springbank II VH mv. er bærere af genet. Kender man sine hoppers genetiske profil, kan man undgå at kombinere to bærere og dermed undgå at få genet dobbelt.
Hvordan videregives generne fra forældre til afkom?
Hestens DNA består af 32 kromosompar, som er tæt pakket med gener. Der sidder altid to udgaver af hvert gen, der styrer samme egenskab, overfor hinanden på hver sin kromosomstreng. I reproduktionsfasen sker en celledeling, hvor kromosomparrene adskilles. Det er helt tilfældigt, hvilken af kromosomstrengene og dermed også hvilken udgave af generne, som forældrene videregiver. I afkommet smelter de to kromosomstrenge fra hhv. far og mor sammen, hvilket giver en ny genetisk variation.
Kombination af to WFFS-bærere frarådes og i givet fald skal føllet altid testes
Hvis to FFS-bærere kombineres, er der 25% sandsynlighed for at få et sygt føl, mens 50% af føllene vil være raske bærere, og 25% vil være helt raske uden at bære genet.
Umiddelbart må det frarådes, at man kombinerer to FFS-bærere pga. de 25% risiko for at få et sygt føl. Genteknologien udvikles dog hele tiden. Måske vil det i fremtiden blive muligt at lave gentest på embryoner? I så fald vil man kunne fraselektere de syge embryoner og kun bringe dem videre, hvor man er sikker på, at der ikke vil blive født et sygt føl. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor man ønsker at kombinere to bærere, der har ekstraordinært gode egenskaber i henhold til avlsmålet. I fremtidens avlsarbejde bliver det måske også muligt at klippe det defekte gen ud af arvemassen, således at det ikke kan videregives. Dette forskes der p.t. i indenfor andre dyrearter samt indenfor mennesker via den såkaldte CRISPR-teknologi.
Kombination af bærer og ikke-bærer, her skal føllet altid testes
Hvis en FFS-bærer kombineres med en ikke-bærer, er der 50% sandsynlighed for at få et føl, som ikke er bærer og 50% sandsynlighed for at få en bærer. Der er ingen risiko for at få et sygt føl.
En FFS-bærer er en 100% rask hest, da det defekte gen ingen indflydelse har på hestens eksteriør og funktion. Man kan derfor sagtens avle fremragende rideheste via denne metode. Ulempen ved at kombinere en bærer med en ikke-bærer er dog, at det defekte gen kan bringes videre i avlen med 50% sandsynlighed. Såfremt man ønsker at avle videre med disse afkom, bør man derfor altid få dem gentestet.
Kombination af to ikke-bærere, her behøver føllet ikke blive teste, hvis begge forældre er indberettet i Hestedatabasen
Hvis to ikke-bærere kombineres, er man 100% sikker på at få et rask føl, der ikke bærer det defekte gen.
Da FFS er en ”enten-eller lidelse”, er den let at håndtere i avlen. Enten er hesten bærer af lidelsen. Eller også er den ikke-bærer og er i så fald heller ikke i stand til at videregive lidelsen. Hvis man har fået identificeret sine avlshopper som ikke-bærere, er det derfor let at beslutte, at man vil have et FFS-frit stutteri ved konsekvent kun at benytte FFS-fri hingste. I så fald vil afkommene altid være raske, og gendefekten kan ikke bringes videre til næste generation.
Hvordan håndteres arvelige lidelser i avlsarbejdet?
Der er flere måder man kan håndtere arvelige lidelser på i et avlsforbund. En metode er at genteste avlsdyrene og så tage alle raske bærere ud af avlen. I så fald vil lidelsen hurtigt blive udryddet på en effektiv måde. Af flere årsager vil det dog ikke være den optimale løsning for Dansk Varmblod med hensyn til FFS. Dels foregår varmblodsavlen på tværs af landegrænser, og alle forbund i WBFSH kan næppe blive enige om den løsning. Dels ved man heller ikke, om FFS kan være knyttet til nogle gode egenskaber, som vi ønsker at fremme i avlsarbejdet. Endeligt er FFS sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Næste år kan det være nye lidelser, som vi skal forholde os til. Hvis man konsekvent tager alle heste ud af avlen, der er bærere af en arvelig lidelse, vil populationen hurtigt blive mindre, og det vil blive svært at opnå avlsfremgang. Det gælder derimod om at have en fornuftig tilgang til avlsarbejdet, så man undgår, at der fødes syge føl.
